Uden emne

Ægteparret Krogh og vippespirometret

Så er der kun en uge til den nye udstilling The Chemistry of Life åbner, og i Panumbygningens vandrehal har der hele ugen hersket et muntert virvar. Sammen med Adam og Nanna, som er hhv. hovedkurator og konservator på udstillingen, har arkitekt Mikael Thorsted og teknikere fra Exponent Stougaard A/S myldret rundt og installeret lys, […]

Så er der kun en uge til den nye udstilling The Chemistry of Life åbner, og i Panumbygningens vandrehal har der hele ugen hersket et muntert virvar. Sammen med Adam og Nanna, som er hhv. hovedkurator og konservator på udstillingen, har arkitekt Mikael Thorsted og teknikere fra Exponent Stougaard A/S myldret rundt og installeret lys, opsat grafiske tekster og nænsomt placeret de medicinhistoriske genstande i deres nye omgivelser.
En af de genstande Adam, Mikael og Nanna var ved at sætte op til udstillingen, er det såkaldte vippespirometer, som professor i dyrefysiologi August Krogh (1874-1949) udviklede i 1910’erne. August Krogh og hans hustru, lægen Marie Krogh (1874-1943), brugte vippespirometret i en række forsøg til at måle stofskiftet hos patienter med stofskifterelaterede sygdomme.
Sven Erik Hansen, som er tidligere overlæge og nu er gæsteforsker her på Medicinsk Museion, har i de sidste mange måneder beskæftiget sig rigtig meget med ægteparret Krogh. Han forklarede mig hvordan vippespirometret fungerer.
Som man kan se på illustrationen består vippespirometret af en beholder med natronkalk nedsunket i vand, og et kileformet, hult låg fyldt med ilt. Patienten indåndede ilten fra låget, hvorefter udåndingsluften blev ført ind i grundbeholderen, hvor natronkalken absorberede kuldioxid og vanddamp.
Efterhånden som ilten i låget bliver brugt, vippede låget lavere ned mod beholderen, mens den monterede pen tegnede en kurve på det roterende papir til venstre.
Ved hjælp af kurvens hældning var det muligt at bestemme hvor meget og hvor hurtigt patienten opbrugte ilten, mens man ved at veje natronkalkens vægttiltag kunne måle patientens kuldioxidproduktion. Forholdet mellem indåndet ilt og udåndet kuldioxid kaldtes den respiratoriske kvotient, og afhang af hvilket stof man havde forbrændt. Disse oplysninger var meget nyttige til blandt andet at undersøger om patienter med for højt eller for lavt stofskifte, var i bedring.
August Krogh var desuden kendt for selv at bygge sine apparater, og han kunne endda selv puste de glasdele, han havde brug for. Problemet med mange af de hjemmelavede instrumenter er, at der i dag ikke er nogen, der ved, hvad de skulle bruges til. Sven Erik har derfor de sidste mange måneder gennemlæst August Kroghs originale manuskripter samt datidens videnskabelige tidsskrifter, for at finde ud af mere om de ukendte apparater.
Resultatet af Sven Eriks detektivarbejde samt flere af ægteparret Kroghs særegne apparater og forsøgsopstillinger vil kunne ses på udstillingen The Chemistry of Life fra næste mandag den 15. november.