Sus Foldager Det trækker ud med at afsejle fra Antwerpen på grund af strejke og lockout. Skibslægen tager til Brussel og forundres over en masse køretøjer. På havnen er der ikke dampmaskiner, men der arbejdes med hydraulisk kraft! Lægegerningen om bord er mest knuste fingre. Læs de øvrige afsnit her.
4.
Da opholdet i Antwerpen trækker ud på grund af strejke blandt havnearbejderne tager skibslægen afsted for at opleve det elegante storbyliv i Brussel med flot arkitektur, modeklædte damer, de første motordrevne køretøjer og flotte hestekøretøjer som gig, der er en tohjulet hestevogn med plads til 2 personer og capvogne som er hestetrukkne taxi.
På togtets 16. dag, skriver han:
4de Brev Antwerpen – 3-1-1901.
Jeg var i Brussel 2 Dage, og vandrede igjennem den på Kryds og Tværs. Ja der fandtes selvfølgelig hæslige Kvarterer, men gjennemsnitlig er der Stil og Elegance over det Hele, man faar Indtryk af en stor Rigdom, og betegnende nok; da jeg mente at have set Brussel fik jeg at vide, at jeg manglede hele det adelige Kvarter, og det kan nok være, der var Pragtbygninger. – Og det Liv paa Gaderne – En forbausende Masse Automobilkjøretøjer (”Kongen selv er ivrig Automobilist”) for gjennem Gaderne; Cykler trækkende Barnevogne, eller smaa elegante Kurvevogne for en og 2 Personer, Drosker der ligne Selvejerkjøretøjer, Gig og Capvogne en masse. Og saa en Færdsel der just ikke imponerer ved sin Tæthed, men derimod ved Liv.
Billedet hører ikke til skibslægens samling.
I dagbogen skildrer skibslægen store og små observationer fra byerne på vejen og fra havnene. På kajkanten i Antwerpen funderer han blandt andet over naturfænomenet i form af højvande (flod) og lavvande (ebbe), som her er tydeligt for enhver:
”Morsomt med den stigende og faldende flod. Igaar Aftes; da vi gik i Land maatte vi kravle ned af den 20 Trin høje Trappe; da vi senere kom tilbage til Skibet maatte vi for at komme ombord atter kravle nedad circá 3 Fod. – Nu arbejdes her i øvrigt med fuld Kraft; Streiken vedvarer, men efterhaanden er mange faldne fra. De store Maskiner herude i Frihavnen ere ogsaa en god Hjælp. Morsomt nok ser man ikke en Dampmaskine nogen steder, det gaar ved hydraulisk Kraft. Selv Jernbanevogne, i stedet for ved Drejeskiver (som naturligvis ogsaa findes) flyttes Vogne og Skinner og det Hele cir. 50 Alen hen til et Spor, parallet med det forrige, alt besørget af en Mand der kun træder paa en Tap i Jorden.”
Efter 16 dages togt har vi endnu ikke hørt om noget lægearbejde i rejsedagbogen. Skibslægen har tilsyneladende en rolig tur uden meget arbejde, på nær lidt knuste fingre:
I øvrigt Alt vel her ombord – Min lægegerning har hidtil nærmest bestået i at reparere knuste fingre, hvilket synes at blive min hyppigste beskjæftigelse i den henseende. Forholdene ere meget hyggelige og kammeratlige her Ombord, hvilket for en stor Del skyldes Kaptain Schønning, der er gennemelskværdig, livlig, behagelig i Omgangstone. – Styrmanden Kock er nærmest en ren Sømandstype, altid i godt Humør, … fuld af Anekdoter, det er komplet umuligt at blive Uvenner med ham. – Første Maskinmester hører til de Rolige, der ikke chikanerer sine Naboer mere end højst nødvendig, men heller ikke viger mange Tommer. Han egner sig bedst til at sidde i en Krog, og passiare hyggeligt og stilfærdigt.
Besætningens sygdom og sundhed var en del af kaptajnens ansvar og vigtig for opgavernes udførelse. Det var ikke alle handelsskibe, der havde egen skibslæge om bord, og derfor beskriver ”Lægebog for Søfarende” fra 1892 (1), hvilke forholdsregler kaptajnen bør tage sig i forhold til besætningens ve og vel. Kaptajnen bør blandt andet forbygge ulykker og sygdom ved at : ”…… sørge for sund Bolig, Føde og Klæder, for Arbeide, Hvile og Fornøjelse;…” Vi hører fra skibslægen, at han underholder med klaverspil, så noget fornøjelse har der vel været, selvom vi ikke ved, om klaveret var placeret, så kun officererne fik glæde af det. I “Lægebog for Søfarende” mener man, at sundhedsforholdene er blevet bedre med årene: ”Hvorledes Sundhedstilstanden har forbedret sig, ses af Oplysninger fra den engelske Orlogs-Marine. I Aaret 1700 var Dødeligheden i denne paa Grund af Sygdom 125 for hver 1000, omtrent 1811 mellem 30 og 40 af 1000, og i vore Dage kun 5-6 af 1000.” I den engelske marine var der dog indført en obligatorisk daglig ration citronsaft mod skørbug allerede i 1795. På de danske sejlskibe er der derimod beretninger om hele skibsbesætninger, der blev ramt af skørbug i slutningen af 1800-tallet. Også i begyndelsen af 1900-tallet er der ret velbeskrevne tilfælde af skørbug om bord i danske sejlskibe(2).
Referencer:
(1) Hornemanns Lægebog for søfarende, indeholdende vejledning til en forbedret sundheds- og sygepleje i handelsskibe, Autoriseret af Indenrigsministeriet til Brug for Skibe paa længere Rejser. Syvende oplag, gennemset og til dels omarbejdet, af H.A. Breuning-Storm, Dr. Med., Overlæge i Søværnet. København, Forlagt af V. Pio’s Boghandel. 1892.
(2) Når søfarende kommer til skade eller bliver syge. Om skibsmedicinkister og lægebøger for søfarende gennem 200 år. Henrik L. Hansen. Artikel fra Årbog / Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Bd. 68, 2009.
