recent biomedseminars

Eksternt seminar tirsdag 8. nov kl. 14: “Elektroterapiens storhed og fald”

Der er eksternt Museion-seminar tirsdag den 8. november, kl. 14-16. Sven Erik Hansen vil tale om “Elektroterapiens storhed og fald”. Abstract: Elektriske impulser anvendes diagnostisk og terapeutisk på mange måder i medicinen. Kvantitativt har behandling med elektroterapi i fysioterapien været et stort område med kortbølge, ultralyd og laser som de dominerende eksempler. Brugen af kortbølge […]

Der er eksternt Museion-seminar tirsdag den 8. november, kl. 14-16. Sven Erik Hansen vil tale om “Elektroterapiens storhed og fald”.
Abstract:
Elektriske impulser anvendes diagnostisk og terapeutisk på mange måder i medicinen. Kvantitativt har behandling med elektroterapi i fysioterapien været et stort område med kortbølge, ultralyd og laser som de dominerende eksempler. Brugen af kortbølge begyndte omkring 1935, ultralyd omkring 1950 og laser omkring 1990. Disse behandlingsformer har i nogen grad afløst hinanden. Alle tre behandlingsformer bevirker en opvarmning, som i stor dosis er vævsbeskadigende. Dette kan anvendes til fjernelse af uønsket væv, f.eks. laserkirurgi. Varmeeffekten ved en lille dosis virker smertelindrende. Men desuden har det været foreslået at der kunne være tale om en “biostimulerende”, d.v.s. vævsopbyggende eller helende effekt ved anvendelse af disse behandlingsformer i svag dosering.
Elektroterapien har sin oprindelse i feberterapien, den kunstige forhøjelse af legemstemperaturen, en behandling som blev indført af Wagner-Jauregg allerede i 1880erne til behandling af komplikationer ved kønssygdomme. Temperaturforhøjelsen hæmmer væksten af visse bakterier f.eks. gonokokker. Den bevirker også en kortvarig forhøjelse af binyrebarkhormonets koncentration i blodet og har dermed kunnet give en kortvarig mærkbar gunstig virkning ved sygdomme som også i dag behandles med binyrebarkhormon f.eks. asthma og ledbetændelse. Ved fremkomsten af antibiotika og kortison bortfaldt behovet for feberterapien, men i stedet blev det foreslået en række anvendelsesområder for regional opvarmning til smertelindring og “biostimulation ved en række forskellige lidelser, typisk sygdomme hvor der ikke fandtes nogen god behandling, men som på den anden side havde tendens til spontan bedring. Introduktionen af de forskellige former for elektroterapi skete ved samvirkning mellem entusiastiske pionerer, store forventninger hos nogle læger og patienter, intens markedsføring fra producenternes side og initialt positive forskningsresultater. Men resultater af senere mere kritisk forskning har sat store spørgsmålstegn ved effktiviteten af elektroterapien. Nærmere detaljer om disse forløb med hovevvægt på ultralydperioden ca. 1950-1995 vil blive fremlagt