At læse Lone Franks bog ‘Mit smukke genom’ er som at blive budt op til dans

[For et par uger siden bragte vi biolog og naturfilosof Claus Emmeches indlæg ved lanceringen af Lone Frank’s Mit smukke genom her på Medicinsk Museion. Her er genomforsker Oluf Borbye Pedersens kommentar til bogen]
Lone Frank og dit smukke genom. Du skal ha højsangen!
De langstilkede verbale roser skal du ha fordi du er modig – så modig, at du har kastet dig ud i den tilsyneladende helt umulige opgave at ta et snapshot af den humane genomforskning – og at gøre den viden ikke blot tilgængelig men vedkommende og nærværende for din læser.
Det sidste gør du på vanlig Lone Frank vis — ved så rigeligt at bruge dig selv og din familie som showcases hele vejen igennem bogen.
Du er aldrig bleg for at tømme indholdet af familiens vasketøjskurv ud på bordet foran læseren. Nogen vil synes – lidt for insisterende og anmassende.
Men du opnår det du vil: At gribe læseren, at fastholde ham og hende – ja nærmest at besætte vedkommende med dine magiske formidlingsevner.
Der er krudt her. Det er tankeprovokerende læsning. Det er et MUST og et HIT.
Til lykke Gyldendal!
At læse din bog er som at blive budt op til dans. Dansepartneren, Lone Frank, fører dig med et fast greb ud i alle hjørner af dansegulvet – det som kaldes overdrevet.
Først tager vi nogle quick steps sammen omkring genomet og dets funktion – og derefter swinger vi omkring den dynamiske epigenetik, som måske i nogen grad frelser os fra genetisk determinisme.
Efter den opvarmning smider du flere gange dansepartneren op i luften og han landes i alverdens hotspots af genom centre.
Dansen går
— til genomisk slægtsforskning, som indtil videre mest har karakter af genomisk astrologi
— til personlige eksempler fra den medicinske genetik,
— til fortryllende perspektiver på adfærdsgenetiken,
— til konfrontationer med den fremstormende forbrugergenetik,
— til noget så vildt som genomisk egoterapi, som du mener, er vigtig for menneskets 3-dimensionale selvforståelse.
Og til sidst ender dansen helt uventet.
Finalen er nemlig – at den så ateistisk afklarede Lone Frank nu i et genomisk klarsyn ser sin forbundenhed med alt levende – ”den evige flod”
Og det er intet mindre end et religiøst credo!!
Så tak for dansen – den gjorde indtryk!
Og så har jeg et par prosaiske eftertanker:
Du er i din bog lidt af en sirene. Ikke i brandstations forstand. Men i betydningen fra den græske mytologi. En forfør…
Flere steder lokker du læseren i uføre eller lader hende eller ham i stikken. Du er ikke tilstrækkelig kritisk og afklaret: f.eks. omkring den fremstormende forbrugergenetik.
Genom viden er selvfølgelig hvermandsret/eje og i fremtiden bliver den mainstream.
Men hvor i din bog er den kvalificerede diskussion om retten til ikke at vide?
Og hvor er din visdom om forbrugerbeskyttelse i forhold til misbrug af genomisk information i offentligheden, i familen, hos arbejdsgivere og forsikringsselskaber?
Og logrer du ikke lidt for meget med halen overfor genom blottere, genom naturister og genom ekshibitionister som George Church og 23andMe?
Det er helt i orden at mennesker med en måske neurotisk nysgerrighed efter at blive klogere på deres genomiske stregkoder bruger egen økonomi og tid på det.
Men jeg kunne ønske mig at du i din bog flere gange havde understreget at selv om vi en skønne dag måtte have kortlagt alle menneske genomer i verden, – så er brugen af den viden uhyre problematisk.
At forstå og bruge genomisk viden er forbundet med en stor usikkerhed på grund af samspillet mellem de 20,000 medlemmer af det genomiske symfoniorkester og formentligt lige så mange miljøfaktorer og deres epigenetik. For slet ikke at nævne at 95% af genomet som ikke rummer gener formentligt har stor betydning for aktiviteten af de kendte gener.
En ting er sikkert. Det er en rigtig god idé at investere sin opsparing i firmaer, som tilbyder genomforbrugere professionel fortolkning og rådgivning. Den hastigt voksende nye business gren går gyldne tider i møde. Behovet er umætteligt.
Ikke mere fra mig nu.
Jeg kender ikke dine veje i livet – men jeg har ét stort ønske: At du vil bruge dit talent og noget af din tid til at viderebringe dine synspunkter til mange – og helt ud i landets forsamlingshuse.
Du behøves i en sådan grad, at vi må overveje at klone dig. Måske i flere udgaver.
24. september, 2010
Oluf Borbye Pedersen
[Oluf Borbye Pedersen har været Director of Research for Diabetes Genetics Department ved Hagedorn Research Institute i Gentofte. Han er lige blevet udpeget til professor i molekyær metabolisme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Scientific Director ved Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research]