MEDICOTEKNIK - billede af rum

Udstillinger

Tale ved åbningen af MEDICOTEKNIK 2013

Ved åbningen af MEDICOTEKNIK - udstillingen i slutningen af november 2013 holdt jeg en tale, der skulle indføre åbningshøjtidelighedens gæster i udstillingens opbygning og tankerne bag. Her er, hvad jeg sagde:

“Om lidt klippes elektroderne over, og I får lov at komme inden for i udstillingen ”MEDICOTEKNIK – dansk ingeniørkunst og opfindsomhed gennem 40 år”

For Medicinsk Museion var udstillingens udgangspunkt fra begyndelsen, at der skulle sættes fokus på ingeniørens arbejde. Det ville have været oplagt at lade de medvirkende produkter indtage hovedrollen, men vi ville ikke lave en udstilling, som lignede noget, man kunne se på en salgsmesse.
I stedet ønskede vi fra begyndelsen at gå i medicoingeniørens fodspor. Vi ville se selskabets medlemmer over skuldrene og forsøge at komme tæt på selve arbejdsprocessen bag de mere eller mindre velkendte produkter. Som udgangspunkt har vi ganske meget medicoteknisk udstyr her i Medicinsk Museions samlingerne, men det viste sig hurtigt, at vi ikke havde, hvad der skulle til for at opfylde denne udstillings ide.
Derfor begyndte vi en større rejse rundt i det danske medicotekniske landskab i jagten på materiale. Gennem foråret og forsommeren kørte Niels Vilstrup og jeg bogstavelig talt landet rundt og besøgte de 12 virksomheder, som selskabets bestyrelse havde været med til at udvælge og hjulpet os med at få kontakt til. Jeg vil gerne på museet og udstillingsgruppens vegne rette en særlig tak til de 12 virksomheder og ikke mindst til 24 enkeltpersoner rundt omkring på virksomhederne, der har hjulpet os med at lave denne udstilling. Det vil føre for vidt  her at nævne alle ved navn, men vi er utroligt glade for, at I også synes det var en god ide, at lave en udstilling om dansk medicoteknik.
Vi blev taget usædvanlig godt imod – og først og fremmest tålmodigt indviet i de forskellige virksomheders teknologiske specialer (og her skal det måske tilføjes, at de fleste af udstillingsgruppens medlemmer er uddannet historikere). Dernæst tog folket derude rigtig godt imod vores forespørgsler om genstande, der ofte krævede noget arbejde at finde frem. Vi spurgte efter arbejdspapirer, mødereferater, modeller og prototyper – og altid efter ”servietten med den gode ide”, som det faktisk også er lykkedes at skaffe et par stykker af. Man kan ikke helt se det i udstillingen, men jeg kan fx afsløre, at Jørn Rex, der udviklede NovoPen, bl.a. har bidraget med en kuglepenstegnet skitse af en mekanisk ide, der er blevet nedgriflet på bagsiden af et reglement fra en svensk elgjagt. Sådan noget kan vi museumsfolk godt lide at finde.
Som I vil se om lidt, er udstillingen blevet en meget broget, meget teknikorienteret – ja nogen vil nok kalde den temmelig nørdet affære. Den rummer genstande i alle størrelser og udformninger: fra store tunge ultralydsapparater til milimeter små embolization coils. Der er en del computerudstyr – hvilket har skabt noget af et hovedbrud, for hvordan viser man egentlig softwareudvikling, og kan man udstille en algoritme? Vi har gjort et forsøg.
Hele rodebutikken af udstyr i alle afskygninger er samlet af udstillingens designer, Ane Pilegaard, i et koncept, der mimer den arbejdssituation, som vi gerne ville afdække. Udstillingens montre er bygget på stiliserede arbejdsborde, der alle har fået den lysende farve, som vi selv har kaldt Medicoblå, men som på farvekortet vist nok benævnes ”Safire blue”. En anden farve, der går igen, kunne man kalde ”medicogrøn” – det er ganske påfaldende og tankevækkende, hvor meget medicoteknisk udstyr, der har en afskygning af støvet grøn. Pudsigt nok er også panelerne i de nyrenoverede lokaler, som udstillingen står i, malet i denne støvede grønne farvetone. Inden vi flyttede udstillingen ind, stod rummet i en nærmest Hammershøis stemning, og vi har været meget spændte på, hvordan rummet vil tage imod udstillingens moderne genstande. Nu hvor vi er færdige, er det næsten som om rummet og genstandene er skabt til hinanden.
Hvis nogen får tanke på deres barndoms mecanosæt ved synet af de mange hulplader, møtrikker og bolte, som vi har brugt til at montere udstillingens genstande, så er det heller ikke tilfældigt. Denne reference vedkender vi os fuldt ud.
Nu er der ikke andet tilbage fra mig end at tak til selskabet, fordi vi fik denne spændende opgave, at ønske selskabet tillykke med jubilæet, og alle jer her i salen rigtig god fornøjelse med udstillingen.”