NyhederUdstillinger

Dekan Ulla Wewers tale ved åbningen af udstillingen “Fedme: hvad er problemet?”, den 3. oktober 2012

Jeg poster her dekan Ulla Wewers tale ved åbningen af udstillingen “Fedme: hvad er problemet”, den 3. oktober 2012. Kære gæster: Hvad er egentlig et sundt legeme? Hvordan får vi sådan ét? Eller måske snarere: hvordan undgår vi, at det legeme vi har, bliver usundt? Få spørgsmål har været genstand for større opmærksomhed eller for […]

Jeg poster her dekan Ulla Wewers tale ved åbningen af udstillingen “Fedme: hvad er problemet”, den 3. oktober 2012.
Kære gæster:
Hvad er egentlig et sundt legeme? Hvordan får vi sådan ét? Eller måske snarere: hvordan undgår vi, at det legeme vi har, bliver usundt? Få spørgsmål har været genstand for større opmærksomhed eller for større interesse end det igennem de senere år.
Jeg har ledt efter svarene i bogen her: Fed eller mager: en bog om vor føde og vor sundhed, skrevet af professor ved Helsingfors Universitet Georg von Wendt og oversat til dansk af Ingeborg Suhr i 1925 – I kender hende nok mest for sit arbejde med husholdningsskolen, der bærer hendes navn.
Georg von Wendt skriver:

Et arbejde, som befatter sig med spørgsmaalet om , hvordan menneskene skal blive magre eller fede, kommer derfor – om det gribes rigtigt an – til at blive en næringshygiejne, en lære om, hvordan vor føde skal udvælges og hvordan og i hvilken mængde den skal fortæres.

Det kunne jo lyde som en bog om ren kostvejledning, men Wendt går dybere end som så:

Hos en del personer er legemet meget sparsommeligt med den tilførte ernæring og de kan øge i vægt med forbavsende lille kvantum føde mens andre fortærer store mængder uden at vise noget Tegn paa overernæring.

Altså en konstatering af nogle af de komplekse metaboliske processer, der foregår i mennesket.
Men for at sætte trumf på, og for at bevise at han var et ægte tværvidenskabeligt forbillede, tænkte Wendt tilmed i de relevante samfundsmæssige problemstillinger når han i kapitlet ”Vore sædvanlige Fødemidlers Næringsværdi og Prisbillighed” skriver:

Gennem Husmødrenes hænder Landet rundt vandrer vældige pengesummer og store mængder varer af høj værdi i nationalhusholdningen.
Anvendes disse Penge rigtigt? Benyttes varerne hensigtsmæssigt? Har samfundet indrettet folkeoplysningen paa, at disse uhyre Værdier paa bedst mulig måde anvendes til Vedligeholdelse af Nationens Livskraft og det kommende slægtsleds sunde udvikling?
Vi har tidligere med NEJ besvaret visse Sider af disse spørgsmaal og tager sikkert ikke Fejl ved af lade et Nej besvare dem alle.

Det er ”hård kost” hvis jeg må bruge det udtryk. Vi bruger altså ikke vores værdier bedst muligt når det handler om at sikre samfundets helbred og sundhed. Mon ikke det stadig gælder her 85 år senere?
Der har været en rivende udvikling og videnskaben er kommet langt siden 1925. Vi ved i dag meget mere om både årsagerne til fedme, konsekvenserne af fedme og hvordan vi forebygger og behandler fedme. Men fedme er ikke forsvundet fra samfundet – der er tværtimod tale om en fedmeepidemi i den vestlige verden.
Derfor at det vigtigere end nogensinde fortsat at forske, uddanne og ikke mindst formidle om fedme. Her har Det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og ikke mindst Medicinsk Museion en væsentlig rolle.
Medicinsk Museion har altid været på forkant når det gælder om at formidle nogle af samfundets væsentligste problemstillinger.
Jeg husker stadig to af de første store udstillinger nede i stueetagen. Det var ’Oldetopia’, som I lavede i 2007 – den handlede om aldringsforskning og alderdom. Og så var det ’Del og Hel’, som I lavede i 2009, og som tog os med ind i maskinrummet i den biomedicinske forskning.
Den udstilling, som vi skal få lov at se i dag, ser jeg som et resultat af tre særlige kendetegn ved Medicinsk Museions udstillingsarbejde.
For det første lægger I stor vægt på at arbejde tæt sammen både med patienter og med specialister. Listen over alle dem, der har bidraget med viden og genstande til udstillingen – forskere, læger og tekniske specialister her fra fakultetet, fra Københavns Universitetshospital, og fra en lang række medico-tekniske og farmaceutiske virksomheder – er så lang, at den kun fik plads på kolofonen ved indgangen til udstillingen ved at vælge en meget lille font.
Det andet kendetegn er, at I tager udstillingsmediet meget alvorligt. I kan godt lide at lege med udtryksformerne, og I ser på medicinen med eksperimenterende og æstetiske briller. Til den her udstilling har I for eksempel valgt en forholdsvist uprøvet ung designer, uddannet fra Danmarks Designskole, som har introduceret nogle helt nye måder at præsentere billeder og genstande på.
Dagens udstilling – “Fedme: hvad er problemet?” – er også udtryk for et tredje kendetegn ved museets arbejde, nemlig at I fokuserer meget på nutiden og på aktuelle sundhedsudfordringer.
For fem siden var det aldring, der kom under behandling. I dag er det den omsiggribende fedmeepidemi. Begge emner er forskningsmæssige satsningsområder for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Som fakultetets enhed for eksperimenterende forskningskommunikation, er det naturligt at Medicinsk Museion tager fat på de emner, der rører sig hos vores forskere.
Medicinsk Museions udstillinger er ret unikke blandt videnskabsmuseer. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at museet fik den anerkendte Dibner Award for Excellence in Museum Exhibits for to år siden. I udstiller nemlig ikke for at fremhæve fortidens kuriositeter eller hvordan medicinen fungerede ”i gamle dage”.
I vil perspektivere medicinen som den fungerer i dag. For derigennem at forberede os alle – læger, patienter og hele den danske befolkning – på hvad medicinen vil kunne gøre med krop og sundhed i fremtiden.
Med disse ord vil jeg slutte tilbage hos Ingeborg Suhr. Fru Suhr nøjedes ikke med at oversætte de mandlige professorers bøger. Hun var selv en organisatorisk begavelse og en ildsjæl udover det sædvanlige.
Både Suhrs Seminarium og Suhrs husholdningsskole eksisterer den dag i dag og hendes kogebog Mad fra 1909 udkom i år 2000 i 5. oplag. Hendes bidrag til danskernes sundhed er altså omfattende.
Så hvordan opnår vi så det sunde legeme?
Ingeborg Suhr levede hele livet op til sit eget personlige motto: ”Stilstand er tilbagegang”. Et motto, der i min optik er et godt bud på vejen til både et sundt legeme og en sund sjæl.
Men også et motto, der passer godt på Medicinsk Musieon.
I står aldrig stille. Det er derfor, at jeg hver gang glæder mig til at besøge jeres nye udstillinger.
Tillykke med den lille ny – jeg håber ikke den bliver for stor!