Uden emne

En hippokratisk fidus?

Spørgsmålstegnet i overskriften skyldes at fidusen måske ikke er i god hippokratisk ånd. Her kommer den lille anvisning citeret fra det hippokratiske skrift ”Epidemierne VI”: ”Hvis patienten har ondt i øret, kan du sno en tot uld om fingeren, hælde varm olie på og så lægge ulden i håndfladen og holde den på hans øre, […]

Spørgsmålstegnet i overskriften skyldes at fidusen måske ikke er i god hippokratisk ånd.
Her kommer den lille anvisning citeret fra det hippokratiske skrift ”Epidemierne VI”:
”Hvis patienten har ondt i øret, kan du sno en tot uld om fingeren, hælde varm olie på og så lægge ulden i håndfladen og holde den på hans øre, til han får indtryk af at noget kommer ud. Kast det straks på ilden. Rent bluff.”
Det står der! Rent bluff hedder på græsk apáte.
Den meget hippokrateskyndige læge, Galen, brød sig ikke om bedraget og erklærede derfor teksten for ikke at være af hans beundrede Hippokrates i de kommentarer han skrev til bl.a.”Epidemierne VI” mere end 500 år efter Hippokrates.
Helt så enkelt er det ikke at afgøre om en tekst er ”ægte”, og de bedste nutidige hippokratesforskere er da også så forsigtige at de nøjes med at konstatere at ”Epidemierne VI” er skrevet af samme mand som ”Epidemierne II og IV”, d.v.s. en omrejsende læge fra den hippokratiske kreds i en periode hvor udgangspunktet var Thessalien (i det nordlige Grækenland) og ikke øen Kos. Navngivne personer i teksten kan hjælpe til at datere de tre bøger til omkring 400 f.Kr.
Hvis lægen er Hippokrates, er han ca. 60 år. Vi kender ikke Hippokrates’ dødsår, men det siges at han blev meget gammel. Måske så gammel og menneskeklog at han trods sin rationelle tilgang til sygdom også forstod at patienternes egen indbildningsevne sommetider kan udrette mirakler.