mama Iblandt Museions nyeste særudstilling 6 ting og sager finder man to hønsefugle, som til dagligt går under betegnelsen Knud Sands høns. Hønsenes medicinhistoriske kontekst er voldsomt interessant; de er fra kønshormonforskningens opstartsperiode, og den forskning, de har været involveret i, har påvirket både den efterfølgende hormonforskning og synet på forholdet mellem hormoner og køn i den bredere befolkning.
Den medicin- og kønshistorie, hønsene har del i, var fokus for undertegnedes speciale i Historie og Filosofi/Videnskabsteori fra RUC, skrevet sammen med Marie-Louise Holm. Hvis nogen skulle være interesseret i at høre nærmere om hønsenes historiske kontekst, har de muligheden torsdag den 15. april kl. 17.00 på Det Kongelige Bibliotek (Diamanten) i Blixen-salen. Det er Historisk Samfund, der arrangerer (se program her), og min specialemakker og jeg holder et oplæg baseret på vores speciale, med titlen: Det stof, mænd er gjort af – Konstruktionen af maskulinitetsbegreber i forskningsprojekter om testosteron fra 1910’erne til 1980’erne
Manchetten til oplægget lyder:
Fra 1920’erne til i dag er testosteron i naturvidenskabelig forskning og daglig tale blevet betegnet som ‘det mandlige kønshormon’ på trods af, at det findes i både mandlige og kvindelige kroppe. Testosteron bliver ofte brugt som metafor eller synonym for mandlighed og maskulinitet. I forhold til sammenkoblingen af begreberne testosteron og maskulinitet har den internationale hormonforskning spillet en væsentlig rolle. Forskningen har præget forestillinger om, hvad der er mandligt og kvindeligt, maskulint og feminint, ved at hævde, at specifikke hormoner er mere eller mindre direkte årsag til bestemte fysiske og psykiske karaktertræk. Oplægsholderne vil ud fra en queer-teoretisk synsvinkel på forskellige danske forskningsprojekter om testosteron fra 1910’erne til 1980’erne diskutere, hvordan og hvorfor testosteron og maskulinitet er blevet sammenkoblet, og hvilken betydning dette har haft for kønsnormer i samfundet.
