Herovre filmer vi!

Del to om Holstebroprojektet på Medicinsk Museion. Denne gang om pakkeprocessen, sprogforskelle i øst og vest, og om ovnbagte paller.

I Holstebro filmer man


Claus, fra den lokale flytteforretning, kigger undrende på os. Vi står i kælderen under det reumatologiske afsnit i Holstebro, hvor vi er ved at lægge sidste hånd på et læs pakkede paller med museumsgenstande. Pallerne mangler blot en omgang plastik-wrap, og så kan de ellers blive sendt afsted til Medicinsk Museion.


”Rap? Hvad skal I rappe?” spørger han. Efter en kort pause slår Claus en latter op, og siger konstaterende: ”Film! Herovre filmer vi!”.


I Holstebro hedder det altså film. Fair nok, ikke flere angliseringer. Film kan skaffes, og vi fik den rulle film vi manglede.
Genstandene på pallerne er de lavest hængende frugter i flytteprocessen. Det er store genstande, eksempelvis en Engström respirator, apparater til hæmodialyse, hospitalsinventar og meget mere, som sikres til pallerne.

Pallerne er ”ovnbagte”, altså tørret i ovn. De består af massivt træ, og indeholder ikke lim eller andre materialer, som nedbryder og fordamper. Pallerne bliver kørt direkte ind i lastbilen, og på vores magasiner kan de komme direkte ind i pallereoler. Det er nemt og genstandene forbliver synlige.

En broget skare


Med de store genstande af vejen kommer turen til alt det andet. Det er alle de genstande, der kan komme i kasser og ikke er for tunge at bære. Det er en meget bred og broget skare, der tæller alt fra kirurgiske instrumenter, laboratorie apparater og udstyr til at stille diagnoser.


Det er elektronik, metal, gummi, plastik og glas. Der er slanger og ledninger, kasser og krukker. Fordi materialet er så forskelligartet bruger vi mange forskellige slags kasser. Alt fra flyttekasser, til nationalmuseets kasseformater og aviskasser (et meget lavt kasseformat, der især er egnet til instrumenter).


Med sig i kasserne får genstandene flotte mængder sammenkrøllet silkepapir, der fungerer støddæmpende. Hvis nødvendigt bruger vi bobleplast, som både støddæmper og udfylder huller med luft i kasserne. I det hele taget pakker vi kasserne så optimalt vi kan. Så genstandene hverken rasler, eller at vi skal transportere flere kasser end nødvendigt.