Kirsten Jungersen Når man sidder til et foredrag i Medicinsk Museions gamle auditorium fra 1787, kan blikket glide op ad væggen overfor hvor der foroven er to medaljoner med de græske læger Hippokrates (5. århundrede f.Kr.) og Galen (2. århundrede e.Kr.).
Billedhuggeren Andreas Weidenhaupt som har stået for udsmykningen af lokalet, har her sat dem til at vogte over undervisningen i kirurgernes hus.
Der var på det tidspunkt stor forskel mellem kirurger og medicinere. Medicinerne regnede sig for de fineste, idet de havde hele den skriftlige tradition i ryggen og blev uddannet på universitetet, hvor Hippokrates og Galen stadig studeredes på latin sammen med en latinsk oversættelse af Avicenna og andre læger som virkede under den arabiske kultur.
Kirurgerne var derimod håndværkere som blev uddannet ved mesterlære, og først i 1842 blev uddannelsen af kirurger og medicinere slået sammen under det lægevidenskabelige fakultet.
De 8 buster i auditoriets nicher forestiller berømte kirurger, og da de tre af dem er værker af Andreas Weidenhaupt, kan man regne med at de var bestilt til lokalet straks fra indvielsen.
Det har ikke været mig muligt at finde en beskrivelse af den oprindelige opstilling, men noget tyder på at de øvrige fem nicher stod tomme som en opfordring til de studerende om at kvalificere sig til pladsen.
Medens busterne af kirurgerne har portrætlighed, er fremstillingen af Hippokrates og Galen et pudsigt fænomen, for man vidste ikke hvordan de så ud. Men da deres navne er sat på med græske bogstaver, er der ingen tvivl om hensigten. De store græske bogstaver ligner næsten de danske, så det er ikke svært at læse.
Den største forskel er at grækerne ikke havde det store bogstav H, så navnet HIPPOKRATES begynder med I. Det som til gengæld ser ud som et H på næstsidste plads er på græsk et langt E.
Dette forekommer også i indskriften GALENOS. De græske bogstaver pi for P i HIPPOKRATES og gamma for G i GALENOS er forholdsvis velkendte.
Betoningen lå på græsk anderledes end på dansk: de hed Hippokrátes og Galenós, men den udtale bruger vi ikke på dansk.Vi har en lang tradition for at latinisere græske navne, og derfor bliver den danske form: Hippókrates og Galén (af det latinske Galénus).
Der findes mange andre sene portrætteringer af de to berømte græske læger, og fælles for dem er, at de afbildes som et par nydelige ældre herrer.
Galens udseende kender man stadig ikke, men for Hippokrates’ vedkommende har man en tradition som kan spores tilbage til romertiden (de første århundreder efter Kristus). Man har nemlig i det 16. århundrede på hans tilholdssted påøen Kos fundet romerske mønter med billedet af en skaldet, skægget mand hvis identifikation sikres af hans navn.
I 1944 har man ligeledes ved hjælp af en indskrift identificeret en buste i Roms havneby Ostia som Hippokrates. Den er fundet i en grav fra første århundrede e.Kr. En gengivelse af den findes på Ny Carlsberg Glyptoteket (I.N. 1795).
Fra litteraturen ved vi om Hippokrates at han blev meget gammel – nøjagtigt hvor gammel kan ikke bestemmes, da hans dødsår er usikkert. Vi ved også (fra Platon) at han var kendt som en ikke ret høj mand.
