Uden emne

Hippokrates og luft

På Hippokrates’ tid i 5. årh. f.Kr. var læren om de fire elementer: luft (aër), vand (hydor), jord (gaia) og ild (pyr) blevet fremsat af filosoffen Empedokles. I samme århundrede blev luftens afgørende betydning for menneskets liv og forstand udtrykt helt klart af Diogenes af Apollonia. De hippokratiske skrifter har et mere praktisk og mindre […]

På Hippokrates’ tid i 5. årh. f.Kr. var læren om de fire elementer: luft (aër), vand (hydor), jord (gaia) og ild (pyr) blevet fremsat af filosoffen Empedokles.
I samme århundrede blev luftens afgørende betydning for menneskets liv og forstand udtrykt helt klart af Diogenes af Apollonia.
De hippokratiske skrifter har et mere praktisk og mindre generelt sigte.
To af skrifterne kan vi med stor sandsynlighed regne for Hippokrates’ egne, nemlig ”Om den gamle Lægekunst” og ”Om Luft, Vand og Steder”. De er begge oversat til dansk af Hartvig Frisch i 1918 under titlen ”Hippokrates – to polemiske indlæg fra lægekunstens første dage.”
”Om den gamle Lægekunst” tager direkte afstand fra Empedokles’ lære om de fire elementer, så der er ikke tvivl om Hippokrates’ holdning.
Alligevel kunne det andet skrift ”Om Luft, Vand og Steder” efter titlen at dømme handle om elementet luft. Det gør det imidlertid ikke, og jeg vil derfor give titlen en mere forklarende oversættelse:
Luft er i titlen en gengivelse af det græske ord aër, men aër er sat i flertal, og det er vand (og steder) også, hvilket man ikke så godt kan gengive på dansk. ”Om lufte, vande og steder” ville lyde underligt, men det er den ordrette oversættelse.
På engelsk følger man tallet og oversætter: ”Airs, Waters, Places”, idet man stryger det lidt unødvendige ”Om”.
På fransk er titlen også i flertal og uden ”Om” (”Airs, eaux, lieux”).
Skriftet handler om hvordan luft og vand kan variere i forskellige egne, og at den omrejsende læge gør klogt i at studere klimaets betydning for den lokale sundhedstilstand, inden han skrider til behandling. Luft og vand er således underordnet stederne i titlens tilsyneladende sideordnede opremsning. Mit forslag til en alternativ oversættelse er: ”Om luft, vand og andre lokale forhold”.
Der findes et andet græsk ord for luft som i den tidligste tid bruges lidt i flæng med aër. Det er ordet pneuma. Efter Hippokrates’ tid spiller pneuma en stor rolle hos lægerne Erasistratos i Alexandria (3.årh.f.Kr.) og Galen i Pergamon og Rom (2.årh.e.Kr.). Pneuma bliver til begrebet ånd, på latin spiritus, med alle dette ords religiøse betydninger.