Uden emne

Historier fra den molekylære biologi i Design4Science på Medicinsk Museion

Bag udstillingen Design4Science’s visuelle festfyrværkeri ligger en masse interessante og inciterende historier som let kan trækkes frem via internettet. Årtierne efter anden verdenskrig blev en guldalder for udforskningen af livets store molekyler, DNA, RNA og proteiner. Stedet var i udpræget grad Cambridge, England, Laboratory of molecular biology, (LMB). Laboratoriet opstod ved en knopskydning fra fysiklaboratoriet, Cavendish-laboratoriet. Ved brugen fysiske og […]

Bag udstillingen Design4Science’s visuelle festfyrværkeri ligger en masse interessante og inciterende historier som let kan trækkes frem via internettet. Årtierne efter anden verdenskrig blev en guldalder for udforskningen af livets store molekyler, DNA, RNA og proteiner. Stedet var i udpræget grad Cambridge, England, Laboratory of molecular biology, (LMB). Laboratoriet opstod ved en knopskydning fra fysiklaboratoriet, Cavendish-laboratoriet. Ved brugen fysiske og matematiske metoder fra fysik og kemi fik forståelsen af basale biologiske processer et vældigt løft. Undersøgelse af krystaller fra forskellige stoffer ved hjælp af røntgenstråler blev det første skridt på vejen til udredning af de store molekylers opbygning. Metoden, røntgenkrystallografi, blev udviklet af Bragg senior og junior i 1914 og videreført i 1930’erne af Astbury og J.D.Bernal. Sidstnævnte var en eventyrlig figur: irer, der afskyede det engelske establisment, Moskva-tro kommunist, men som ekspert i matematik og fysik blev han under krigen en højt placeret rådgiver for det engelske forsvar bl.a. angående havstrømsforhold ved landgangen i Normandiet. Efter krigen blev han fredsaktivist. I 1930’erne havde han arbejdet med udredning af strukturen af hormoner ved hjælp af røntgenkrystallografi (Swann B, Aprahamian F. eds. J. D. Bernal. A life in science and politics. London 1999.) Watson og Crick var i Cambridge da de fremsatte deres forslag til spiral-strukturen af DNA i 1953. John Sulston begyndte at studere ormen C. elegans ved hjælp af Nomarski intererens kontrast mikroskopi som tillader observation af levende ufarvede, upræparerede celler. Denne metodik gav vigtig indsigt i hvordan flercellede organismer udvikler sig, ældes og dør (Sulston J. ChemBioChem 2003;4:688-96). Laboratoriet i Cambridge har også været impliceret i udviklingen af en anden type mikroskopi: Konfokal laser scanning microskopi, som kan skabe billeder af bestemte strukturer midt inde i et tykkere lag af celler. På Design4Science-udstillingen vises enzymet ATP-syntetase på flere forskellige måder, nok mest levende på en lille filmstrimmel. ATP (adenosintrifosfat) er det universelt forekommende bærerstof for kemisk energi i alle levende organismer, bakterier, planter og dyr. John Walker arbejdede med udredningen af dette enzym i Cambridge fra 1978. De fleste af de ovennævnte personer fik nobelprisen. Se deres biografier og Nobel-forelæsninger.