Hvad man kan og ikke kan med buster

Læger: Hvem er de og hvad kan de? Lægegerningen er et af verdens ældste erhverv og samtidig et af de mest mangesidige. Som cand.med. kan man komme til at arbejde med alt fra forskning og medicinproduktion, over international rådgivning og nødhjælp, til kirurgi eller formidling. Man kan behandle akutte patienter på landets sygehuse eller følge det enkelte menneskes udvikling som praktiserende læge. Der findes militærlæger, frivillige læger, illegale læger, læger der skriver bøger, sportslæger og læger som er kunstnere. En læge er ikke bare en læge.
I øjeblikket arbejder Gert Almind og jeg på højtryk på en udstilling om nogle af lægefagets mange facetter og interessante personligheder. En traditionel metode til afbildning af berømte læger er gipsbuster, så de skal selvfølgelig med i udstillingen, både nogle ældre og nogle nyere, og de får deres egen montre.
De sidste par dage har Nanna og jeg brugt på at finde solide piedestaler i alle højder til fem-seks af de ca. 11 kilo tunge gipslæger. Bl.a. var vi et smut i vores hemmelige rum i Panums parkeringskælder (foto) hvor vi fandt en mængde lovende metalpiedestaler.
Vores oprindelige idé var at fylde en hel montre med buster, hulter til bulter oven i hinanden, men det må man ikke for museumsinspektøren, og med god grund: Det er nogle aldrende og kunstfærdige kalkansamlinger vi har med at gøre, og de kan ikke holde til at ligge under hinandens vægt og risikere at skrabe gipsen af kinderne på hinanden. Målet er dog stadig at få busterne til at fylde montren ud; altså skal nogle af dem op i højden, og derfor gik jagten på brugbare, og fremfor alt holdbare, piedestaler fra Panums kældre til museets skumle lofter, hvor man kan finde alt muligt. Vi har fundet piedestalerne, men nu kommer det svære valg; hvilke herrer (jeg har endnu ikke set en kvindebuste af en læge, men overvejer at lave en) skal med i busteform?