sociale medier

Konservering og de sociale medier

Den 14 – 16 november 2013 deltog jeg i kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde i Kolding, som var velarrangeret af Organisationen Danske Museer. I min egenskab af konservator var jeg tilknyttet konservatorgruppen, som bød på mange inspirerende oplæg og gode muligheder for at diskutere med netværket, samt knytte nye kontakter. Jeg bidrog selv med et […]

Den 14 – 16 november 2013 deltog jeg i kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde i Kolding, som var velarrangeret af Organisationen Danske Museer. I min egenskab af konservator var jeg tilknyttet konservatorgruppen, som bød på mange inspirerende oplæg og gode muligheder for at diskutere med netværket, samt knytte nye kontakter.
Jeg bidrog selv med et oplæg om de sociale medier og konservering, hvis indhold jeg gerne vil præsentere. Jeg har sammenfattet mit oplæg ud fra egne erfaringer med de sociale medier, samt via spændende inspiration fra min chef: Professor Thomas Söderqvist, samt mine kollegaer Daniel Noesgaard og  Nina Bjerglund Andersen, der alle er daglige brugere af de sociale medier.
Jeg startede oplægget med at præsentere mig selv, min tilknytning til Medicinsk Museion, og en præsentation af Medicinsk Museion. Idet der med sandsynlighed ville være folk tilstede uden kendskab til de sociale medier, gav jeg en kort præsentation af disse under spørgsmålet: ”Hvad er de sociale Medier” efterfulgt af eksempler på de sociale mediers teknologier og tjenester.
Medicinsk Museions tilstedeværelse på de sociale medier blev kort præsenteret. Hvorefter jeg fortalte om  vores succes på de sociale medier. Netop som en lille afdeling under en stor institution som KU med egen kommunikationsafdeling, hvor der ikke er så meget fokus på den lille afdeling. Hvilket gør det udfordrende for de små institutioner/afdelinger at bygge sig store.
Jeg fokuserede på, at vores succes har grobund i  Medicinsk Museions personale med forskellige professioner, som bruger sociale medier, og at disse ”mange stemmer” bidrager netop til at gøre institutionen mere personlig og levende, endda større og stærkere.
Efter denne præsentation forklarede jeg, hvad det vil sige at være bruger på de sociale medier, og hvad man skal være opmærksom på. Nemlig at man har større offentlighed på de sociale medier, så det er vigtigt at bruge sin sunde fornuft.
Kernen i præsentationen var mit arbejde på de sociale medier. Et arbejde, der for det meste foregår bag kulisserne. Jeg kom ind på, at det har været en lang krævende proces, at bygge et fagligt netværk og en følgerskare op. Men efterhånden langsomt, som jeg fik spredt mig ud på de sociale medier, fik andre øjnene op for min tilstedeværelse og begyndte at følge mig.  Jeg fortalte, at jeg i dag ca. 1½ år (begyndte maj 2012) efter oprettelsen  på Twitter har over 140 følgere fra forskellige fagretninger i hele verden. Dem interagerer jeg med, og de videresender mit arbejde ud til deres følgere og omvendt. Derved er mit følgertal langsomt stigende.
Jeg præsenterede herefter eksempler på mit arbejde, hvor jeg fremhævede min brug af de primære tjenester i mit sociale interaktionsarbejde, som er Twitter, Facebook, Vine, Storify og blogs på museets webside.

”Som et eksempel, når jeg skal stabilisere/konservere genstande eller opbygge udstillinger , så dokumenterer jeg mine tanker, overvejelser og praktisk arbejde under hele processen på Twitter ved at tweete under 140 tegn-grænsen. Jeg synliggør f.eks. genstanden fra samlingerne, dens historie, dens tilstand, konserveringsprocessen mm. Jeg synliggør f.eks. også en udstillingsopbygning fra A – Z.
Mine tweets herom er ofte ledsaget af fotos eller filmoptagelser (Vine) for at give et samlet billede af hele arbejdsprocessen fra start til slut. En form for Open Notebook Science.
Sluttelig samler jeg hele serien af tweets til en sammenhængende historie på Storify og som en blog på Medicinsk Museions webside.
Men de sociale medier erstatter ikke skrivningen af den endelige konserveringsrapport, så jeg bruger også mine tweets om mit arbejde som støtte til den endelige rapport og dermed sparer jeg tid. Endvidere fungerer Storify også som et portfolio for mig og mit arbejde.
Ved brugen af disse sociale medier bliver mit ellers usynlige arbejde, dvs. arbejdet bag kulisserne synligt.
Netop dette giver anledning til diskussioner inden for en bred kreds af kolleger/følgere, både i og uden for mit faglige område, samt enhver, der måtte være interesseret i arbejdet bag Medicinsk Museion, dvs. indenfor videnskab, genstande, kuratering, indsamling, udstillingsopbygning, konservering og bevaring mm.
Udover at  det er et formidlende redskab, så synes jeg også det er sjovt og skaber arbejdsglæde og det altid spændende, at se hvem man har fået som følger, og hvem der nu har kommenteret noget”

Dernæst tog jeg udgangspunkt i den mest almindelige fordom i forbindelse med brugen af de sociale medier ” Tager min brug af sociale medier fokus eller tid fra mit daglige arbejde ?” En fordom, som jeg i starten også selv var bange for. Men efter at være kommet i gang var det ikke et problem.

”Som konservator synes jeg, det er vigtigt at tage en pause fra et intenst koncentrationsarbejde, for så at gå tilbage efter lidt tid og fortsætte arbejdet med fornyet perspektiv og  friske øjne. Sådan en pause er endvidere ideel til at tweete om mit “usynlige” arbejde. Desuden er den også ideel til udveksling af synspunkter. Men også til at få inspiration og præsentere mit arbejde på vegne af Medicinsk Museion til et stigende antal følgere og brugere af sociale medier.”

Jeg præsenterede herefter eksempler på fordele og ulemper, samt min vidensdeling på de sociale medier som konservator.

”Dog sker det i rigtig travle perioder, at jeg blot tager billeder, og når der er et rum, så tweeter jeg det ud. Hvad enten det er om aftenen eller næste morgen på arbejdet inden arbejdsstarten for alvor. Det betyder ikke det store, blot der fortsat er flow i det.”

Herefter viste jeg,  hvordan de sociale medier med fordel også kan bruges på anden vis ved at præsentere Nordisk Konservatorforbund, DK’s tilstedeværelse på de sociale medier, som jeg administrerer som bestyrelsesmedlem af forbundet.
Jeg afrundede mit oplæg med et par afsluttende ord om de sociale medier:

“Hvis du vælger at investere tid i at bruge de sociale medier, så har du en chance/mulighed for at drage fordel af nogle af deres funktioner, det kan komme både dig selv og din institution til gode. Desuden kræver det også tålmodighed, at blive fortrolig og tryg med det, men jo mere du bruger det, jo bedre styr får du på det. Men det kommer ikke af sig selv, som jeg sagde indledende i oplægget: Du er nødt til at være aktiv på de sociale medier for at drage udbytte.

Afsluttende kan jeg sige:

”De sociale medier.
De er et spørgsmål
om prioritering.
Derfra åbner en hel anden
verden sig  til din og institutionens  fordel”

Oplægget blev fulgt af mange interessante spørgsmål, som gav anledning til tanker og diskussion. Bl.a.

  • Hvordan skelner du mellem arbejde og privatliv på dine personlige konti på de sociale medier, når du bruger dem til både arbejde og privat?
  • Spørger du ofte ledelsen om lov til at offentliggøre det og det fra din arbejdsplads?
  • Hvad siger ledelsen til, at du bruger de sociale medier så meget i arbejdstiden?
  • Hvordan styrer/koordinerer man brugen af de sociale medier mellem kollegaer?

Mine slides fra oplægget: