Uden emne

Medicinhistoriske kropsforståelser til undervisningsbrug

Adam og jeg var en tur ude i undervisningsverden forleden. NTS-center Hovedstaden fyldte 1 år og havde inviteret grundskolelærerne i regionen til en eftermiddag med inspiration og workshop. NTS står for natur, teknik og sundhed, og ideen bag NTS-centrene er at “at styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed […]

Adam og jeg var en tur ude i undervisningsverden forleden. NTS-center Hovedstaden fyldte 1 år og havde inviteret grundskolelærerne i regionen til en eftermiddag med inspiration og workshop. NTS står for natur, teknik og sundhed, og ideen bag NTS-centrene er at “at styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem”. Vi havde sagt ja til at bidrage til en workshop om kroppen sammen med folk fra Statens Naturhistoriske Museum og Experimentarium.
Workshoppen var opdelt i tre. Først lod Experimentarium deltagerne gennemfører en dissektion af et sæt lunger og et hjerte fra nyslagtede får og grise, som det ses på billedet her til venstre. Derefter fortalte Adam og jeg om tre forskellige videnskabelige kropsopfattelser og til sidst demonstrerede SNM en del af deres undervisningstilbud om tænder. Overordnet set var det 3 meget forskellige input, men de supplerede hinanden godt. Hvor SNM og Experimentarium tilbød en hands on oplevelse med fokus på videnskabens praksis, gav Adam og jeg et lille foredrag med udgangspunkt i museumsgenstande. Vi gjorde på forhånd klart, at vi ikke præsenterede et undervisningstilbud, der kunne overføres direkte til lærernes daglige undervisning, men derimod ønskede at give stof til eftertanke ved at introducere en anden måde at beskæftige sig med kroppen på. Ved at tage udgangspunkt i de historiske genstande og deres materielle udtryk ville vi demonstrere, hvordan vi tænker  krop og sundhed på Medicinsk Museion.
Vores oplæg kom omkring den humorale krop, den anatomiske krop og den kemiske krop – tre forskellige medicinhistoriske kropsforståelse, som vi udfoldede med genstande. Hovedpointen i vores præsentation var, at kroppen ikke er en entydig størrelse, og at der fx er sammenhæng mellem den måde man forstår kroppen på, og den måde man undersøger og behandler den på. Den humorale forståelse, der var herskende i lægevidenskaben fra antikken og helt frem til midten af 1800-tallet, så kroppens velbefindende som afhængig af balancen mellem fire kropsvæsker. Sygdom kunne være udtryk for ubalance og derfor udviklede man metoder til at tappe væske for at genoprette balancen – fx et kopsætningssæt, som blev brugt til at tappe blod. Den anatomiske kropsforståelse, som workshoppens deltagere med den føromtalte dissektion af hjerte og lunger meget passende selv havde fingrene i, lod vi genstandsmæssigt repræsentere med et sektionssæt af knive. Den anatomiske krop blev videnskabeligt kortlagt fra renæssancen og frem gennem udforskning af den døde krop. Kroppens opbygning blev beskrevet i enkeltdele, der blev – og bliver – forstået udfra deres funktion i kroppen, fx hjertet, der pumper blod. Knivsættet vidner om disciplinens håndværkspræg og om den præcission, der kræves, når kroppens dele bliver skildt fra hinanden. Endelig præsenterede vi den kemiske krop. I dagens medicin leder man bl.a. efter årsagerne til sygdomme i generne – dvs. de molekyler, der udgør vores arvemateriale. Som genstand med relation til den kemiske krop havde vi bl.a. taget genchips med. Hver chip indholder en undersøgelse af 24 personers genom for ganske særlige genetiske variationer, hvilket man ikke umiddelbart kan se, men det netop pointen med den kemiske kropsforståelse: det hele foregår på et niveau, der er usynligt for øjet. Hvis man vil fortælle noget om, hvordan vi forstår kroppen i vore dages medicin, er genchippen et håndgribeligt udgangspunkt.
Det var en sjov eftermiddag, og jeg håber vores indslag satte tanker igang hos de garvede naturfagslærere, der måske ikke lige tænker historisk eller materielt på denne her måde til dagligt. I sidste uge (d. 31. maj) gentog vi oplægget i en forkortet version for NTS-centrets referencegruppe, som Medicinsk Museion også er en del af. Vores indspark var ment som oplæg til diskussion af, hvordan S’et i NTS skal videreudvikles, så der kan komme mere konkrete initiativer igang.