Når speculum fortæller kulturhistorie

Har du hørt om et speculum? Det er et redskab, lægen bruger til at åbne skeden, når kvinder skal undersøges hos en gynækolog. Det er oftest lavet af metal eller plastik og de fleste kvinder har stiftet bekendtskab med det på et tidspunkt.

Hvorfor er speculum
stadig af stål?

Det er stort. Det ligner jo faktisk et andenæb. Det ligner også en kæmpe stor stigbøjle eller et dobbelt skohorn – buddene var mange, da værterne i P1-programmet Divisionen i fredags forsøgte at anskueliggøre speculummet for lytterne.

Lyt til P1-programmet Divisionen 19. september 2025, hvor Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth gæster programmet det sidste kvarter:
Divisionen | Lyt som podcast | DR LYD

Et speculum af stål kan være både hårdt og koldt og ikke altid så behageligt. Så hvorfor laves de stadig af stål? Medicinsk Museions konservator Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth, der havde taget et speculum med i P1 studiet, kunne fortælle at museet faktisk har eksemplarer i mange andre materialer end stål: “I alt fra elfenben og porcelæn og også plastic faktisk. Men stål er meget nemt at rengøre og kan steriliseres, og så kan det ikke gå i stykker. Og skulle man smide det i en taske og på farten var det jo dejligt”. Så speculum i stål er blevet normen.

Fra samling til forsiden

“Det er blevet tid til at gøre op med et gammel gynækologisk instrument” kunne man for nylig læse i en artikel af Camilla Stockmann på forsiden af Politikens kultursektion. Artiklen drejer sig om at et nyt, mere behageligt speculum – udviklet og designet af og for kvinder.

Læs Camilla Stockmanns artikel bragt i Politiken 15. september 2025:
Kvinder gør op med forhadt gynækologisk design

Gynækologiens fader: Skurk, helt eller snarere produkt af sin tid?
Den amerikanske gynækolog i sydstaterne James Marion Sims (1813-1883) var den første til at udføre gynækologiske undersøgelse på kvinder. I starten brugte han en bøjet ske til at kigge ind, men siden udviklede han et egentligt speculum af stål. Og dette design er gået i arv fra læge til læge helt frem til i dag, hvor man stadig kan møde det hos gynækologen.

“Det, jeg synes er vigtigt at huske, er, at læger ikke kiggede op i kvinders underliv på det her tidspunkt” udtaler Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth til politiken “Man syntes, det var uanstændigt og besværligt. Kvinders underliv var kun interessant, når der kom en baby ud af det.”

I disse år bliver fortællingen om James Marion Sims som gynækologens fader udfordret. Han udførte nemlig sine forsøg og behandlinger på sorte kvinder, som var slaver.

Etiske dilemmaer i
gynækologiens historie

Historien om James Marion Sims er både præget af medicinsk innovation og etiske problemstillinger.

“…virkeligheden er lidt mere nuanceret, end at han kun var en skurk, der udførte eksperimenter på kvinder, der ikke havde mulighed for at protestere”, forklarer Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth til DR.

Læs artikel på DR her:
i-150-aar-har-gynaekologisk-instrument-set-ud-paa-samme-maade-nu-ulmer-et-stille-oproer

James Marion Sims behandlede kvinderne for fistler, som er en ruptur eller hul mellem skeden og endetarmen eller blæren efter at have født, som gør, at der kan løbe urin eller afføring ud af skeden. Det er en slem tilstand, som ikke går væk af sig selv, og som der på daværende tidspunkt ikke fandtes en behandling for. “Han behandler og kurerer en masse kvinder og får ikke kun kureret fistler, men får lavet et fag, der hedder gynækolog, siger Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth.