Museion conceptrecent biomed

Præsentation af “Danish Biomedicine, 1955-2005”-projektet

Her er manuskriptet til en lille præsentation af “Danish Biomedicine 1955-2005”-projektet som Novo Nordisk Fonden har bedt om at få til sit årsskrift 2005. MEDICINSK MUSEION Det gamle Medicinsk-Historisk Museum i København gik i stå i 1990’erne. Men nu er der fuld gang i de gamle bygninger i Bredgade i København. Det nye Medicinsk Museion […]

Her er manuskriptet til en lille præsentation af “Danish Biomedicine 1955-2005”-projektet som Novo Nordisk Fonden har bedt om at få til sit årsskrift 2005.
MEDICINSK MUSEION
Det gamle Medicinsk-Historisk Museum i København gik i stå i 1990’erne. Men nu er der fuld gang i de gamle bygninger i Bredgade i København. Det nye Medicinsk Museion satser på forskning i biomedicinens nutidshistorie og på at dokumentere den danske biomedicinske kulturarv igennem de sidste 50 år. De kommende udstillinger skal bla. vise PET-scannere, PCR-teknologi og genchips — i et langt historisk perspektiv og i en bred kulturel sammenhæng.
Det gamle museum i Bredgade
Medicinsk-Historisk Museum i København blev grundlagt i 1907 af en gruppe af hovedstadens læger. Deres formål var at indsamle genstande, bøger, billeder og arkivalier, som kunne dokumentere lægevidenskabens landvindinger.
Det var en kort men hektisk periode i medicinens historie, der nu skulle på museum. I løbet af 1800-tallet havde lægevidenskaben for første gang gjort store og spektakulære fremskridt. Opfindelsen af anæstesi og antiseptik havde sat skub i kirurgien, og udviklingen inden for mikroskopien havde gjort det muligt at stille realistiske diagnoser. På det overordnede plan havde bakteriologien medført et paradigmeskift i sygdomsforståelsen. For første gang i verdenshistorien kunne lægerne for alvor gøre en forskel og hele denne rivende udvikling skulle nu dokumenteres.
København var ikke alene om at få et museum for medicinens historie. Lignende samlinger voksede op over hele Europa, men de danske læger og institutioner var flittigere end de fleste. I løbet af nogle årtier indsamledes hundredetusindevis af instrumenter, præparater, bøger, billeder og andre kulturhistoriske genstande. Allerede i 1918 overtog universitetet ansvaret for de samlingerne, og i 1947 flyttede man ind i det nuværende domicil i det forhenværende Kgl. Kirurgisk Akademi og i Tietkens Gaard på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade.
Sideløbende med indsamlingerne blev der bedrevet medicinhistorisk forskning og formidlingsarbejde (mange kender sikkert Edv. Gotfredsens lærebog fra 1950). I begyndelsen af 1970’erne fik også det brede publikum et indblik i herlighederne, da dele af samlingerne blev opstillet i en offentlig udstilling.
Men i de følgende 30 år gik museet i stå. Omtrent samtidigt med at lægestanden begyndte at miste sin klassiske autoritet, var det som om luften gik ud af foretagendet. Forskningen blev tilsidesat, arbejdet med at dokumentere samlingerne ophørte, der blev ikke taget initiativ til nyindsamlinger og udstillingerne blev ikke fornyet. I 1997 blev museet nedlagt som selvstændigt institut og indlemmet i Institut for Folkesundhedsvidenskab. På et tidspunkt så det ud som om museet ville blive lagt i mølpose.
Et nyt Medicinsk Museion
I 1998 tog Det Sundhedsvidenskablige Fakultet sit ejeransvar til efterretning. Året efter blev professoratet i medicinhistorie genbesat og den daværende dekan, Hans Hultborn, gav fuld opbakning til en ny kurs for virksomhedeN. Nøgleordet var professionalitet på alle fronter. I løbet af de følgende 4-5 år blev næsten hele personalegruppen fornyet. En række ph.d.-studerende har været med til at skabe et yngre og mere dynamisk forskningsmiljø. Der er blevet ansat en museumsleder til at få styr på samlingerne og planlægge de nye publikumsfaciliteter. For nylig er der også blevet ansat en udstillingsleder til at opbygge de nye offentlige udstillinger.
I 2003 godkendte den nuværende dekan, Ralf Hemmingsen, en handlingsplan for et omdannet Medicinsk Museion. Ordet stammer fra det oldgræske “mouseion”, som var et sted, hvor muserne (gudinderne for de skønne kunster og videnskaberne) inspirerede til åndeligt skabende virksomhed.
Navnet Medicinsk Museion blev valgt for at markere, at det er tale om et brud med det gamle museum på flere punkter. For det første er det hverken tale om en traditionell forsknings- og undervisningsinstitution eller en traditionel museumsinstitution, men om en integrering af fire funktioner: forskning, undervisning, samlinger og formidling. Medicinsk Museion fungerer som en ganske almindelig universitetsenhed, dog med den forskel, at vi også har formidling som en væsentlig del af virksomheden. Det er helt i tråd med den nye universitetslov fra 2003, som foreskriver, at universiteterne skal udveksle viden med samfundet. Og Medicinsk Museions samlinger er en forudsætning for at kunne udføre den opgave.
Når det er sagt, skal man ikke glemme, at det er forskningen, der er grundlaget for virksomheden. Det betyder i praksis, at opbygningen af de nye udstillinger og arbejdet med samlingerne (den medicinske kulturarv) skal være forankret i medicinhistorisk forskning — og vel at mærke på internationalt niveau. Undervisningen skal selvfølgelig også være forskningsbaseret, ligesom den er det i alle de andre fag, der udbydes på Københavns Universitetet.
Det andet vigtige signal ved navnet Medicinsk Museion er, at det udpeger et nyt historisk terræn. De medicinhistoriske museer rundt om i verden beskæftiger sig hovedsagelig med lægevidenskaben fra oldtiden til midten af 1900-tallet, især med fokus på perioden 1850-1950. Den moderne biomedicin er sjældent repræsenteret. Det giver et helt skævt billede af den historiske udvikling, fordi mere end 90% af al den medicinske forskning og kliniske praksis, der er fundet sted i verdenshistorien, er foregået i de sidste 50 år. Én af hovedideerne bag det nye Medicinsk Museion er derfor at fokusere på perioden 1955-2005. Og det er der som sagt ikke ret mange museer i verden, som gør endnu.
En tredje grund til at vælge navnet Medicinsk Museion er at komme væk fra den gamle tradition for at kun se medicinen i et lægefagligt perspektiv. Det gav mening da Medicin-Historisk Museum blev grundlagt i 1906, for på det tidspunkt var diagnose, behandling og forbyggelse af sygdomme i stor udstrækning et eksklusivt anliggende for lægestanden. Derfor var samlingerne og udstillingerne opdelte i lægefaglige specialer så som anatomi, kirurgi, radiologi, obstetrik og gynækologi etc. – en skelnen, som ikke vil blive bibeholdt i Medicinsk Museions fremtidige forskning og udstillingsvirksomhed.
Medicinhistorien mellem globalisering og nanoforskning
I dag er det ikke særligt meningsfuldt at begrænse forståelsen af sundhed og sygdom til det, som de lægefaglige specialer beskæftiger sig med. Biomedicinen opererer i et meget bredere felt. Moderne sundhedsvidenskab bygger på grundforskning inden for molekylærbiologi, biokemi og fysik, som i stor udstrækning foregår på naturvidenskabelige laboratorier og som højteknologisk udviklingsarbejde i små og store biotekvirksomheder.
Biomedicinen er også blevet kastebold i mere omfattende økonomiske, kulturelle og politiske processer. Den biomedicinske forskning udspiller sig i spændingsfeltet mellem national forskningspolitik, transnationale medicinalfirmaer og et internationalt akademisk arbejdsmarked. Udviklingen på det kliniske område er således ikke kun et spørgsmål om, hvad der foregår fagligt inden for de lægelige specialer, men er i høj grad afhængig af prioriteringer indenfor den medikotekniske industri og udviklingen på finansmarkederne. Sygdomsmønstre og sundhedspolitiske prioriteringer påvirkes af globale forandringer i livsstil og af sundhedskonsumenternes krav.
Historikere, der arbejder med medicinens nutidshistorie, er nødt til at tage hele dette spektrum, lige fra udviklingen inden for nanoforskningen til globaliseringsprocessen, med i betragtning. Ellers kan man ikke forstå og formidle, hvad der er sket inden for sundheds- og sygdomsområdet i de sidste 50 år.
[tekstboks: Et godt eksempel på hvordan den medicinhistoriske kage kan skæres på en anden og mere tidssvarende måde findes i Roger Cooter og John Pickstone, red., Medicine in the Twentieth Century, Amsterdam, 2000. Her opdeles medicinhistorien analytisk i en række forskellige slags kroppe, hver med sin historie: ”den analyserede krop”, “den genetiske krop”, etc. ]
Den moderne biomedicin som museologisk problem
Medicinsk Museion satser i de kommende år på projektet “Danish Biomedicine 1955-2005: Integrating Medical Museology and the Historiography of Recent Biomedicine”. Formålet med projektet er at løse et kombineret museologisk og historievidenskabeligt problem.
Den museologiske side af problemet består i, at de færreste medicinhistoriske museer som nævnt har taget de sidste 50 års udvikling inden for biomedicinen alvorligt. Den molekylarisering og digitalisering, som i aller højeste grad præger medicinsk forskning og klinik idag, er stort set undgået at trænge ind på museerne. PCR-apparaterne og CT-scannerne er endnu ikke at finde, hverken i samlingerne eller i udstillingerne.
Der findes dog tegn på, at situationen begynde at ændres. Fx har Wellcome Trust finansieret en udstilling med nutidsmedicinske temaer på Science Museum i London. Enkelte andre museer er så småt begyndt at diskutere, hvordan man skal forholde sig til indsamling af den nye medicnske teknologi. Men kun de færreste steder er man begyndt at forholde sig til nutidshistorien. Generelt lever de medicinhistoriske museer rundt om i Europa og USA stadigvæk i det 19. og 20. århundrede.
Det ene hovedsigte med projektet “Danish Biomedicine 1955-2005″ er at udvikle metoder til indsamling, dokumentation og udstilling af den moderne biomedicinske kulturarv. Det er en stor fordel, at Medicinsk Museion er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Vi kan let etablere kontakter med de biomedicinske miljøer i hovedstadsområdet og få adgang til fakultetets forskningsafdelinger, til Københavns Universitetshospital og til den biomedicinske industri i Medicon Valley-samarbejdet. Det er få steder i verden, der findes lignende koncentrationer af biomedicinske miljøer og det er derfor, at projektet hedder “Danish Biomedicine 1955-2005″. Det er altså af rent praktiske grunde vi fokuserer på Danmark, og ikke fordi vi tror at den moderne biomedicin er et specielt dansk fænomen.
Nærheden til den biomedicinske virkelighed gør det nemmere at oparbejde en logistik for indsamling og dokumentation af genstande, billeder og arkivalier fra forskning, hospitaler og industri — samlinger som bagefter kan bruges i de nye udstillinger. Men vi skal også passe på, at vi ikke bliver rendt over ende. Vi vil ikke være en losseplads for gammelt udstyr og ønsker derfor at føre en aktiv og videnskabeligt baseret indsamlings- og dokumentationspolitik.
Hvad vil det sige at “repræsentere” biomedicinen i samlinger og udstillinger?
Derfor står spørgsmålet om “repræsentation” centralt i projektet. Hvad vil det sige at “repræsentere” biomedicinen i samlinger og udstillinger? Det gamle Medicinsk-Historiske Museum afspjlede den traditionelle lægestands interesse for udviklingen af de lægelige specialer. Det nye Medicinsk Museion skal vælge sine genstande, arkivalier og billeder så de afspejler, hvordan den moderne biomedicin er spændt ud mellem nanoteknologi og globalisering. Hvordan kan det gøres på en måde, så folk får lyst til at komme og se på det udstillet?
I løbet af de næste par år skal der tages en lang række beslutninger. Noget skal vælges til, det meste må desværre vælges fra. Efter hvilke principper skal vi indsamle? Hvilke historier skal fortælles i udstillingerne? Skal vi gribe aktivt ind i den aktuelle sundhedsdebat? Og hvilken dokumentation behøves i givet fald til det formål?
Den moderne biomedicin er abstrakt og på mange måder usanselig. Klassiske medicinhistoriske genstande, som amputationssave, trepanationsbore, blærestensknusere og misfostre i sprit, er til at tage og føle på – de er konkrete og sanselige. Enhver fascineres af dem, enhver kan for instrumenternes vedkommende umiddelbart forstå, hvad de skal bruges til. De vækker tilbørlig respekt, blandet med en passende mængde gru og gys. De er perfekte museumsgenstande!
Det forholder sig anderledes med den moderne biomedicin. En gensekvensmaskine ligner til forveksling en opvaskemaskine, med den forskel at det står Hewlett-Packard istedet for Miele på skiltet. I det hele taget er det ikke nemt at levendegøre den molekylære og digitaliserede medicin i udstillingsmediet. Heri ligger en stor udfordring — ikke kun for Medicnsk Museion men for hele museumsverdenen.
Forskning i biomedicinens nutidshistorie
Det andet hovedsigte med projektet er at bidrage til biomedicinens nutidshistoriografi. Her foregår der i og for sig allerede en del forskning, især om molekylærbiologiens og immunologiens historie, men også om nye sygdomme, som f.eks. AIDS. I England, Frankrig og USA er biomedicinens udvikling er aktivt forskningsområde, der involverer historikere, sociologer, antropologer, filosoffer og biomedicinske forskere og klinikere, og der afholdes jævnligt konferencer om forskellige aspekter af emnet.
Men det er også i stor udstrækning tale om en forholdsvist traditionel historisk forskningsaktivitet, der fortrinsvis bygger på skriftlige (og sommetider mundtlige) kilder, og som resulterer i bøger og artikler i medicinhistoriske tidsskrifter. Her er der behov for nytænkning, især hvis man som Medicinsk Museion vil integrere historieforskning og museumsvirksomhed.
Biomedicinen tilbyder oplagte muligheder for at inddrage den materielle kultur i historieskrivningen. Den moderne biomedicinen handler ikke kun om teorier, begreber og videnskabelige publikationer, men er fyldt med instrumenter og apparater, forsøgsdyr og organer. Den er dermed særdeles materiel, men denne materielle side af biomedicinen har ikke været genstand for megen historisk forskning.
Den nære kontakt til samlinger og udstillinger giver historikerne nye muligheder for at afprøve mindre konventionelle måder at formidle deres forskningsresultater. Der skal fortsat publiceres i form af bøger og artikler i de internationale medicinhistoriske tidsskrifter, men det er oplagt at også bruge samlinger og udstillinger som en “publikationsform”. ”At publicere” betyder jo ”at offentliggøre”, og en udstilling er derfor også en slags publikation.
Samarbejde mellem historikere, museumsfolk, forskere og klinikere
Novo Nordisk Fonden har givet en treårig bevilling til det her omtalte kombinerede msueologiske og historiografiske projekt. På de tre år kan Medicinsk Museion selvfølgelig ikke nå at indsamle hele den danske biomedicinske kulturarv eller opbygge helt nye udstillinger. Men vi kan nå at udforske nogle centrale aspekter af biomedicinens nutidshistorie og opbygge et internationalt konkurrrencedygtigt forskningsmiljø. Vi kan også nå at foretage indsamling fra enkelte udvalgte områder af den danske biomedicinske udvikling, og vi kan i praksis afprøve nogle af de problemer, der ligger i at lave udstillinger om den tilsyneladende anonyme biomedicin.
Til dette formål vil der blive ansat en række postdoc- og ph.d.-stipendiater, der skal arbejde med valgte aspekter af den danske biomedicins nutidshistorie. De skal bruge ca. 80% af deres arbejdstid på forskning og de øvrige 20% på indsamling og/eller udstillinger.
Udover interne seminarer og gæsteforelæsninger, vil der i de næste par år også blive arrangeret en række konferencer. Her håber vi, at nordiske biomedicinske forskere og klinikere med interesse for nutidshistorien vil deltage på lige fod med historikere og museumsfolk. I det hele taget er vi meget interesserede i at skabe kontakt til de danske biomedicinske miljøer, både grundforskningsinstitutioner, kliniske afdelinger og industriforskningsmiljøer.
Man kan få mere at vide om Medicinsk Museion på www.museion.ku.dk, eller ved at kontakte undertegnede på tlf. 3532 3801.