mama Skildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Psykiatriens udvikling er enten blevet beskrevet som en historie om fremskridt og store forbedringer for de sindslidende eller som et disciplinerende system, der ikke var til gavn for de psykiatriske patienter. Især i 1970’erne var modsætningerne udtalte, og over det meste af den vestlige verden bølgede diskussionerne. I Vesttyskland førte det endda til dannelsen af en revolutionær gruppe af psykiatriske patienter (ledet af en psykiater fra Heidelberg) under navnet SPK, der havde forbindelse til Rote Armee Fraktion, og som udførte forskellige revolutionære aktioner. I Danmark fik kritikken af psykiatrien ikke samme radikale karakter, men forskellige græsrodsbevægelser som Galebevægelsen opstod i slutningen af 1970’erne. Inspireret af udenlandske teoretikere som Michel Foucault og Ronald Laing blev det ofte fremhævet, at det undertrykkende, borgerlige samfund havde en central rolle som skaber af psykiske lidelser. Den nye anti-psykiatriske bevægelse udgav også psykiatrihistorisk litteratur, der gjorde op med de tidligere fremstillinger af historien, der var blevet skrevet af psykiaterne selv. Det var dog kendetegnende for hele litteraturen om psykiatrihistorien, at man ikke foretog systematiske analyser af det historiske kildemateriale, og at det kun var bestemte episoder af historien, der blev beskrevet. Historien om psykiatrien blev som regel heller ikke sat ind i en større historisk kontekst.
Først efter årtusindskiftet er der i Danmark opstået en ny forskningsmæssig tradition, der både har fokuseret på nye temaer og foretaget større studier af periodens kildemateriale. I den nye bog om Psykiatriens historie i Danmark er de nye studier for første gang samlet i en fremstilling, der har fokus på hospitalspsykiatrien, og som dækker centrale aspekter af den danske psykiatris historie fra 1600 til i dag. I bogen beskrives historien fra den første tid med grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet, etableringen af den statslige psykiatri, retspsykiatri, psykoanalysens indtog og den nye neuropsykiatri. Det er en historie om dårekister, asyler, kriminelle patienter, diagnoseproblemer, feberbehandlinger, chokterapier, psykofarmaka, politiske kampe og modsætninger mellem sociale, psykologiske og biologiske teorier om psykiske lidelser. Bogen skildrer et lægevidenskabeligt speciale, der altid har været mærket af konflikter mellem modstridende videnskabelige paradigmer og udsat for tiders forskellige politiske kastevinde. Samtidig er et det en fortælling om et område af danmarkshistorien, der har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt beskrevet. For mere information om bogen se bl.a. anmeldelser i Weekend-avisen og Kristeligt Dagblad
Jesper Vaczy Kragh (red), Psykiatriens historie i Danmark, København: Hans Reitzels Forlag, 2008.
