mama 
Af en eller anden grund er jeg begyndt at blive særligt fascineret af muse- og rotteforsøg. Denne gang handler det dog ikke om fordrukne rotter, der bliver sammenlignet med mennesker (som jeg har skrevet om tidligere her og her), men om mus, rotter og laboratorielegetøj, som ovenstående er en illustration af:
Billedet er fra en artikel, Thomas Söderqvist gjorde mig opmærksom på, som hedder “Lab Toys – How does cage enrichment affect rodents?” Artiklen er interessant på flere måder. Bl.a. viser den et aspekt ved brugen af forsøgsdyr, som man sjældent tænker over, nemlig hverdagslivet i laboratorierne, hvor rotter og mennesker interagerer. Rotterne er ikke kun instrumenter i en forsøgsopstilling, men også dyr, der ligesom andre domesticerede dyr skal passes og plejes – og altså også kan tilbydes legetøj. Som artiklen beskriver, er der ligefrem en øget interesse og et marked for denne slags laboratorieudstyr, ligesom der er en øget opmærksomhed på dyrevelfærd, også inden for laboratoriets fire vægge.
Et andet – for humanister især – ofte overset element ved biomedicinske laboratorier er, at der også er en hel del kreativ praksis involveret, ikke bare i forbindelse med at finde på nye brugbare forsøgsopstillinger, men også i forhold til indretningen af de biomedicinske laboratorier. Innovative biomedicinere gør tilsyneladende meget for laboratoriedyrenes miljø og velbefindende ved hjælp af simple ting som pap eller vat.
I den mere videnskabskritiske afdeling er der også gods i artiklen.
“In the 1940s, the famed neuropsychologist Donald Hebb decided to bring home one of his experimental rats, letting it run free in his house and play with his children. The increased variety in the animal’s environment compared to a small bare cage, he found, improved its ability to learn. Psychologists since then have examined the effect of environment on cognitive processes such as learning, fear and addiction.”
Dette og andre eksempler gives i artiklen som en illustration af, at forsøgsdyrenes leveforhold – alt fra materiale til at bygge reder i, gnave i og gemme sig i til temperaturer og adgang til artsfæller – påvirker dyrenes adfærd, deres stressniveau og fysiske tilstand, herunder deres immunforsvar. Alt efter hvilke forsøg, man laver, kan løbehjul, gnavepinde og skjulesteder altså have større eller mindre indvirkning på forsøgsresultaterne. Så hvis man gerne vil lave sammenlignelige forsøg imellem forskellige laboratorier, er det nødvendigt at tage hølde for disse forhold og evt. lave en fælles standard for forsøgsdyrenes leveforhold (ligesom man i dag har standardiserede måleenheder, forsøgsopstillinger, og sågar hvad man kan kalde standardiserede mus som oncomusen).
Der er derfor også kommet mere forskning i, hvilke materialer, dyrene foretrækker til redebygning, gemmested osv. Men det er ikke en helt let opgave. Som den hollandske forsker Vera Baumans udtaler til ‘Lab Toys’-artiklen: “The effects of different types of enrichment are often strain-specific [dvs. hvilken herkomst dyret har] and gender-specific, and are even sensitive to the statistical method used in any given study”.
Forsøgsdyrenes leveforhold kan som relativt lille aspekt ved moderne biomedicin på den måde afspejle mange af de andre aspekter, der er væsentlige i konstitutionen af det biomedicinske felt. Særligt de nødvendige forsøg på at håndtere kompleksitet ved at skabe kontrollerede rammer bliver tydelige i ovenstående problematik, men også laboratoriet som et rum, hvor der er interaktion mellem dyr og mennesker, og hvor samfundsmæssige aspekter som en øget opmærksomhed på dyrevelfærd spiller ind, bliver tydeligt.
Herhjemme har bl.a. Novo Nordisk i en årrække samarbejdet med Center for Anvendt Forsøgsdyrsforskning for at undersøge konsekvenserne af deres dyrs forbedrede leveforhold, og selv om de ifølge artiklen indtil videre ikke har kunnet se de store forskelle på forskningsresultaterne, har det haft en positiv effekt på firmaets image.
Vi har desværre ikke forsøgsdyrslegetøj blandt Medicinsk Museions samlinger, hvilket jeg personligt synes er en skam. Jeg kunne godt se et rottelegetøj og en rotteguillotine ved siden af hinanden i en udstilling, som illustration af nogle af biomedicinens paradokser og problematiker. Så måske forsøgsdyrslegetøj kunne være del af det biomedicinske indsamlingsprojekt for Medicinsk Museion?
