Uden emne

Udstillingsåbning på NaturMedicinsk Museum

Den 2 otober 2009 var undertegnede til udstillingsåbning på NaturMedicinsk Museum på Det Farmaceutiske Fakultet. Det Farmaceutiske Fakultet råder over en stor farmacognostisk samling med genstande der dateres helt tilbage fra 1892. Det er disse genstande som nu udgør kernen i udstillingen på det nye Naturmedicinsk Museum. Det er dejligt at den naturmedicinske historie har fået […]

Den 2 otober 2009 var undertegnede til udstillingsåbning på NaturMedicinsk Museum på Det Farmaceutiske Fakultet. Det Farmaceutiske Fakultet råder over en stor farmacognostisk samling med genstande der dateres helt tilbage fra 1892. Det er disse genstande som nu udgør kernen i udstillingen på det nye Naturmedicinsk Museum.

Det er dejligt at den naturmedicinske historie har fået sit eget museum og herfra skal lyde et hjerteligt tillykke. Velkommen til!

Et blik gennem udstillingen
Et blik gennem udstillingen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Museets store styrke er de fantastiske genstande fra den farmacognistisk samling. På museet kan man se opiumsvalmuekapsler, lakridsrod og coca, samt en række andre naturprodukter der bruges til at fremstille forskellige lægemidler. Netop sammenstillingen mellem naturproduktet og det endelige lægemiddel fungere også udmærket, som det kan ses i nedenstående eksempel:
Kodein udvindes fra opiumsvalmuen og benyttes i produktionen af Kodimagnyl
Kodein udvindes fra opiumsvalmuen og benyttes i produktionen af Kodimagnyl

Her ses en række naturprodukter og ved siden af de produkter der er envendt til. Eksepelvis hyben der bruges til hybenpulver (i midten øverst)
Her ses en række naturprodukter ved siden af de produkter de anvendes til. Eksempelvis hyben der bruges til hybenpulver (i midten øverst)

Det var kurator Jens Solbergs ønske at der på museet skulle være plads til fordybelse og at genstandene skulle komme først, mens historier og fakta skulle komme bagefter, men jeg må indrømme at jeg ikke synes, at den fremgangsmåde lykkes helt. Den fysiske sammenhæng mellem genstande og genstandstekster er formentlig enhver kurators hovedpine. Hvordan sammenstiller man de to ting uden de kommer til at skygge for hinanden? På NaturMedicinsk Museum har de valgt en utraditionel løsning. Genstandene bliver præsenteret med navn og et nummer. Dette nummer kan man så skrive ned på et lille noteark, hvorefter man kan slå nummeret op på en computer (se nedenstående).

Når man så har tastet nummeret ind, bliver man bragt til en side på wikipedia, hvor der står uddybende oplysninger om de forskellig genstande (det var dog ikke alle numrene der virkede). Som man kan se på billedet ovenfor er der desuden 3 skærme til venstre. Den øverst giver genstandens navn på latin og dansk, (den midterste var ude af funktion), den nederste viser en søgning i googles billeddatabase og på den store skærm vises så wikipediasiden. Jeg har det personligt en smule svært med den opstilling. For det første bliver det uklart, hvem det egentligt er der taler. Da vikipedia kan redigeres af alle og enhver, kan det være fagfolk eller helt tilfældige mennesker der skriver indlæggene. Denne uklarhed bliver hurtigt til et irritationsmoment og wikipediasiderne er af meget svingende kvalitet. Jeg synes at det giver god mening, at problematisere kuratorstemme, men jeg synes ikke at det virker her. For det andet har jeg svært ved at se meningen i at bruge vikipedia i en museal kontekst, fordi de oplysninger jeg kan finde på internetleksikonet er oplysninger, jeg lige så godt kan finde hjemme på min egen computer.
Her ville det måske være mere interessant at få uddybende oplysninger om, hvorfor genstandene er interessante fra et farmaceutisk synspunkt? Hvorfor er genstandene indgået i samlingen til at starte med? Hvorfor er det, at lige netop den genstand der er placeret i montren er interessant?  Det gør det heller ikke lettere at wikipedia teksterne er på engelsk og at man skal være godt inden i stoffet før eksempelvis teksten om aspirin giver mening.    
Det er dog ikke den eneste måde NaturMedicnsk Museum har valgt at formidle på. Ved enkelte af genstandene (som dem der er opstillet under betegnelsen Dansk Folkemedicin), er det muligt at trække teksten op lige under den plante man gerne vil vide mere om.  Her er oplysningerne lige ved hånden og man behøver ikke gå væk fra den genstand man gerne vil vide mere om.
Det ses her hvordan det er muligt at trække teksten op under planterne

Udstillingen har dog et bredere fokus end blot på det rent medicinske. Naturprodukter bruges i mange forskellige sammenhænge, hvilket udstillingen også give et par bud på. Her er eksempelvis nydelsesmidler som coca og kaffe og hallucinogener som peyote og meskalin.
Det er ikke alle naturprodukter der anvendes til medicin. Her ses peyote og meskalin

 Og her cannabis:
Her ses cannabis. Jeg undrede mig over hvad den lille brune æske bruges til, men jeg kunne ikke finde svaret på wikipedia

Jeg kunne godt finde på at besøge museet igen, men denne gang skulle det være med en guide. Der er uden tvivl en masse fantastiske historier gemt i de mange genstande, men de kræver en aktiv fortæller. Wikipediaideen forstår jeg ganske enkelt ikke. Lad os endelig få nogle af de gode historier frem. Det tror jeg at en god guide har alle forudsætninger for.
En fin sammenligning mellem et apotekerinventar anno 1825 og et apotekerinventar anno 2009 (begge fra Stubbekøbing apotek)