Margarine, rovdrift og kolonialisme

I de første årtier af 1900-tallet blev margarine for alvor et globalt produkt. For at sikre margarinens faste form var det indtil ca. 1915 nødvendigt at anvende store mængder lokalt produceret oksefedt. Men med nye fedthærdningsteknologier kunne man anvende alle slags olier. De skulle blot hærdes, så fik de lang holdbarhed og fast form. Det resulterede i en rovdrift på naturressourcer mod både nord og syd, i takt med at europæernes margarineforbrug steg og steg.

Fra nord kom hvalolien. Det havde været en vigtig belysningskilde i 1800-tallet, men med det elektriske lys’ udbredelse, manglede olien pludselig arvtagere. Det forandrede sig med dannelsen af firmaet UNILEVER. Den britiske sæbeproducent Lever Brothers gik i 1929 sammen med den hollandske margarineproducent Margarine Unie. Det nye firma udviklede en teknik til at hærde hvalfedt, så det blev stivt og lugtfrit. Det gav dem en kæmpe fordel, at de kunne bruge det lidet populære hvalolie til sæber og margarine.
Det gav også en eksplosiv efterspørgsel, og op gennem 1930’erne købte UNILEVER mere end 80 % af Norges hvaler. I 1931 købte de f.eks. 265.000 tons hvalolie på én gang. Der var kun begrænset dansk hvalfangst ved Antarktis i 1930’erne. Mange danske margarinefabrikker købte i stedet deres hvalolie hos UNILEVER.
Også i Nazityskland var hvalolien vigtig. Den var billig og fik margarinepriserne til at falde. Det var de tyske smørbønder ikke tilfredse med. Derfor erklærede Hitler krig mod margarine kort efter hans magtovertagelse i 1933. I al hemmelighed sendte han dog også en ekspedition til Antarktis under 2. verdenskrig. Ekspeditionens formål? At sikre sig territorie til hvalfangst, så man kunne lave billig margarine på hvalolie.

Alt dette betød, at forbruget af hvalolie eksploderede i 1930’erne. Omkring år 1930 kom 2,5% af verdens fedtindtag fra hvaler, ca. 400.000 tons. I Europa endte 84 % af den olie i margarinen. Det var hvalerne, der lagde krop til. Mens der omkring år 1900 var cirka 150.000 blåhvaler ved Antarktis, var tallet nede på 200 i 1963. Alene i vinteren 1930/31 blev der fanget 30.000 blåhvaler.

Syd for Danmark blev margarinen også en del af Vestens kolonialisme. Ikke kun hvalfedt blev attraktivt at bruge – det gjaldt også olien fra tropiske olieplanter som bomuld, kokosnødder, jordnødder og oliepalmer. Særligt i det sydøstlige Asien anlagde europæiske koloniherrer store kolonier med oliepalmer i begyndelsen af 1900-tallet. Margarinen var en vigtig motivation til anlæggelsen af de nye områder, hvor oliepalmeplantager langsomt ødelagde den oprindelige tropeskov – en bevægelse der stadig står på i dag.

Også i danskernes forestillingsverden blev margarine knyttet an til tanken om noget eksotisk og fremmed. I en reklamefilm for ALFA-margarine, følger vi produktionens begyndelse i en kokosnøddeplantage, hvor arbejdere kun iført et klæde om skridtet klatrer op i palmerne og kaster kokosnødder ned med lynets hast. Margarineplakater forestillede ofte de afrikanske kolonier, hvor margarinens planteolier kom fra. Men de eksotiske fantasier vristede sig også fri fra produktionsforholdene og viste fx margarineforhandlere midt i ørkenen, eller beduiner der trak deres læs margarine afsted på kamelryg. I daglig tale havde margarine i mange år endda det racistiske tilnavn ”Neg**fedt”.