Margarine i populærkulturen

Der går ikke mange år fra kunstsmørrets indførsel i Danmark til dets indtræden i kulturen. En af de første steder er det socialdemokratiske satireblad “Ravnen”. Under smørkrigen går de til angreb på godsejere og “Natursmør” med tegninger, sange og vitser, der ikke altid er lige lette for nutidens læser at forstå. Den gotiske skrift hjælper heller ikke på læsbarheden.

Smørkrigen fik faktisk også sin helt egen odyssé – digteren Eusebius Licht udgav en ballade om “Frøken Margarin”. Her møder læseren en smuk og frimodig fransk kvinde, der rejser til Danmark og spreder kaos. De danske malkepiger – smørblomsterne – frygter for deres overlevelse og en krig følger. For Licht var margarine et billede på udlandets moderne teknologi, som Danmark skulle omfavne. Det gøres klart i digtets afslutning:

Vaagn op i Herrer! Lad Sans og Vid
ej blive forsumpet og kvalt!
Tag Hatten af for den nye Tid,
for ellers gaar det Jer galt!

I Arne Holsts novelle “Margarine” fra 1922 lever et ungt ægtepar sparsommeligt. Der er bare et problem – lige meget hvor få penge de har, insisterer manden på at få serveret rigtigt smør. Da det bliver jul, er de løbet tør for penge. Det viser sig, at konen har snydt ham og serveret margarine – og de sparede penge redder julen. Novellen viser, hvordan margarine blev fremstillet som et økonomisk og fornuftigt alternativ, som ikke kunne skelnes fra smør.

I 1930’erne blev det populært blandt margarinefabrikkerne at udsende små film. På rollelisten stod tidens store skuespillere som Liva Weel og Marguerite Viby. Filmene havde ofte det samme plot – kvinder fik knas i ægteskabet, hvis de overhovedet kunne finde en mand. Problemet var, at de ikke kunne stege ordentligt. Ved hjælp af det rigtige margarinemærke fik de deres udkårne.

“Vi lever i en slags margarinekultur, hvor meget er lig med godt, køkkenhåndværket er under afvikling, og der er en udbredt madanalfabetisme.”

Sådan skrev daværende direktør for Københavns Madhus, Anne Birgitte-Agger i 2010. Margarine ses ikke længere som et teknologisk nybrud eller et økonomisk alternativ. I populærkulturen bliver det i stedet ofte et billede på dårligt smag. I Den Store Bagedyst har dommerne ligefrem kaldt margarine forbudt, mens Søren Ryge blev tvunget ud i at bruge margarine for første gang i sit liv, da han skulle lave Danmarks bedste kringle.