Tidsdisciplin
Hvornår og hvor længe du arbejder, påvirker din sundhedstilstand. Skifteholds- og nattearbejde er blevet forbundet med risiko for kræft, fordi det forstyrrer kroppens ur. I det globale 24/7-samfund arbejdes der døgnet rundt, kloden rundt. Det er en integreret del af den kapitalistiske økonomi såvel som af velfærdsstaten. På godt og ondt. Det er både effektivt og opslidende. Kan vi forestille os en verden, hvor sygeplejersker, transportfolk og fabriksarbejdere ikke arbejder i døgndrift?
Fotograf: Test Testesen
Sygeplejerskeuniform
Uniform med forklæde fra Rigshospitalet, København, 1960’erne, Medicinsk Museion
Sygepleje har altid været et 24-timersarbejde. I det 19. århundrede vågede natsygeplejersker over sengeafdelingerne om natten. I det 20. århundrede blev der indført skifteholdsarbejde. I 2007 klassificerede Det Internationale Agentur for Kræftforskning skifteholdsarbejde som “sandsynligvis kræftfremkaldende” på grund af forstyrrelsen af kroppens ur. To år senere fik 38 danske sygeplejersker som de første i verden tilkendt erstatning efter at have udviklet brystkræft som følge af natarbejde.
Fotograf: Test Testesen
75 Watt
Revital Cohen, Tuur Van Balen[UK/BE]
“A labourer over the course of an 8-hour day can sustain an average output of about 75 watts.”
— Marks’ Standard Handbook for Mechanical Engineers
I denne film er kunstnernes fokus på samlebåndsarbejderes krop. I begyndelsen af det 20. århundrede forsøgte man med videnskabelige redskaber at maksimere arbejdernes produktive potentiale ved omhyggeligt at overvåge deres arbejdsgang. Arbejderne blev reduceret til maskiner og værdisat efter, hvor meget de producerede. I værket bliver arbejdernes arbejdsgang fortolket som en dans.
Banner “8 Timers Arbeide! 8 Timers Fritid! 8 Timers Hvile!”
Ca. 1914, Arbejdermuseet
Under industrialiseringen var der stort set ingen grænser for, hvor meget folk forventedes at arbejde. På en international arbejderkongres i 1889 i Paris blev det besluttet, at alle arbejdere skulle agitere for en 8-timers arbejdsdag. I Danmark blev 8-8-8-parolen et tilbagevendende omdrejningspunkt ved 1. maj-demonstrationerne. I 1919 førte forhandlinger til en 8-timers arbejdsdag for næsten alle danske arbejdere. Dette er et af de få bevarede bannere fra demonstrationerne.
