Praktisk information
Tid: Omvisning 45 min.
Antal: Max 30 deltagere per omvisning
Pris: 750 kr. Entré til museet er inkluderet i prisen.

Med udgangspunkt i udstillingen Corona bliver også historie en dag giver denne omvisning eleverne indblik i corona-pandemien spejlet i historiske epidemier. Sygdomme som polio, tuberkulose, pest og kolera har ligesom COVID-19 skrevet verdenshistorie og skabt store omvæltninger for den enkelte og for samfundet. Gennem dyk ned i sygdomshistorien giver omvisningen mulighed for at sammenligne på tværs og udforske forskelle og ligheder i håndteringen og konsekvenserne af de forskellige sygdomme.

Eleverne vil møde genstande, de kender fra deres eget liv under corona-pandemien. De kan blandt andet se Magnus Heunickes berømte ’smittekurve’, de første vacciner mod COVID-19 og en hel dags forbrug af gummihandsker fra et testcenter.

Eleverne vil også komme tæt på genstande, der peger på historiske sygdomsudbrud. De kan opleve en gravsten, der viser, hvordan difteri tog livet af fem søskende med få dages mellemrum i 1903, en ansigtsmaske brugt af plejepersonale under den spanske syge i 1900-tallet og en respirator, der har sikret patienter ilt og overlevelse fra polioepidemien i 1950’erne.

Corona selvportræt
Omvisningen sætter elevernes erfaring med COVID-19 i nyt perspektiv, og inviterer til kort at se tilbage på det, vi oplevede. Dette er også udgangspunktet for aktiviteten ”Mit corona-selvportræt”, som udleveres i klassesæt efter omvisningen. Opgaven kan laves hjemme i klasseværelset som afslutning på museumsbesøget.

Corona i kurver
10. marts 2020 blev der holdt pressemøde i statsministeriet. Her varslede myndighe­derne tiltag, der skulle bremse COVID-19 i Danmark. Sundhedsmini­steren Magnus Heunicke viste på pressemødet en graf med en rød og en grøn kurve. Kurverne illustrerede to mulige scenarier for sygdommens udvikling. Grafen er i dag en del af omvisningen og inspirationsforlæg til opgaven, hvor eleverne skal omsætte egne oplevelser til kurver i et personligt corona portræt.

Da udstillingen åbnede, håbede vi nok alle, at corona snart ville blive historie. Tiden ruller, og i dag føles det måske allerede som om corona er blevet historie eller er godt på vej til at blive det. Måske særligt for samtidens skoleelever og unge. Corona selvportrættet opfordrer eleverne til at standse op og et kort øjeblik vende tilbage til pandemien for at tegne et selvportræt af, hvem de var og blev. Hvilke nære aftryk en historisk begivenhed satte i de unges liv og erindringer.

Brug omvisningen og opgaven i din undervisning
Omvisningen og opgaven kan tænkes ind i undervisning i en lang række fag (biologi, historie, samfundsfag, psykologi og tværfaglige projekter). Mulighederne er mange.

Herunder er skitseret nogle eksempler på konkrete fag:

Før I besøger museet
I kan med fordel se nærmere på museet digitale udstilling Life Support, der blev til under den første corona-nedlukning i foråret 2020. Derudover har museets forsker Adam Bencard bidraget til podcastserien Død og Diagnose – en dødsyg podcast om historiens store sygdomme; kolera, polio og tuberkulose. I kan også se vores film Flatten the curve, som Medicinsk Museion producerede under en lockdown.

Undervisning i historie
Epidemier og andre store sygdomsudbrud er ofte motor for forandring i samfundet. En epidemi belyser eksisterende strukturelle forskelle i samfundet. Således kan omvisningen tale ind i undervisning omkring store samfundsforandringer og levevilkår.

Udstillingen præsenterer en lang række kilder til historiens store sygdomme. Der er udstillet både fysiske genstande, arkivmateriale, digitale kilder og fotografier. I den afsluttende opgave, der følger efter omvisningen, bliver eleverne selv aktiveret som kilder til historien om corona-pandemien i Danmark. Omvisningen og opgaven giver således anledning til refleksioner angående hvem og hvad, der er kilder til vores fælles historie og sætter fokus på elevernes egen historiebevidsthed og dem selv som medskabere af historien.­

Undervisning i samfundsfaglige fag
Når en epidemi rammer et samfund, sætter det hele systemet på prøve. Alle lag i et samfund aktiveres og må samarbejde effektivt for at kunne bekæmpe sygdommen. Det kræver politiske forandringer, nye arbejdsmetoder for myndigheder og nye påbud, restriktioner og anbefalinger for den enkelte borger. Store sygdomsudbrud kaster derfor lys på et samfunds sammenhængskraft og på politikeres, institutioner og borgernes muligheder og evner til at påvirke situationen. Relationen mellem staten, myndigheder og borgere sættes måske på prøve, når nye tiltag rejser diskussioner om hvad vejer tungest: individets frihed eller samfundets interesser? Omvisningen viser eksempler på tiltag fra både politikere, myndigheder og restriktioner for individet. Disse er sat overfor historiske eksempler: vaccineindsatsen under corona sammenholdes fx med igangsættelsen af massevaccination mod Kopper i 1810 og ved siden af badges med coronarestriktioner er vist kampagnemateriale fra 1900-tallet, hvor formålet var at lære befolkningen ikke at spytte på fortovet.

Sygdomme respekterer ikke kommunegrænser, regioner, nationale grænser eller kontinenter. I en tæt forbundet verden rejser vores sygdomme lige så let fra det ene sted til det andet som nyheder og opfindelser. Derfor kan lokale sygdomsudbrud eller nationale epidemier udvikle sig til pandemier på kort tid. Det oplevede vi på nærmeste hold med corona, hvor vi foruden nyheder fra Dannevang fik nyheder om sygdommens hærgen fra Bergamo i Italien til New York og Brasilien. Sygdomsbekæmpelse stiller således krav til, hvordan man som samfund agerer på en både lokal og global scene og på, hvordan forskellige lokale strategier stiller borgere forskelligt i verden, men også på hvordan lokale tiltag uvægerligt påvirker og er forbundet med omverdenen.

Undervisning i biologi
Det spiller en stor rolle for en epidemi, hvad det er for en sygdom, der er på spil. Er det en bakterie eller virus? Er den resistent? Muterer den helt vildt? Er der behandling eller vacciner, der kan bekæmpe den? Eller er den helt ny – et ubeskrevet blad uden fortilfælde?

Omvisningen viser eksempler på flere forskellige situationer i historien, hvor disse vilkår har været forskellige. Fra bekæmpelsen af koppe-virus i 1800-tallet, hvor en vaccine gav livslang immunitet, til bekæmpelsen af Tuberkulose-bakterien efter anden verdenskrig, hvor der både var behandling og vaccination til rådighed, til 1980’ernes kamp mod HIV-virus, der muterer så hurtigt, at det endnu ikke er lykkes at lave en vaccine og COVID-19, hvor en ny type vaccine blev udviklet på rekord tid.