Kirsten Jungersen

Lægen Dioscorídes fra Anazarbos i Kilikien (i Lilleasien) ved vi meget lidt om, men hans bøger blev flittigt brugt som standardværket om lægemidler i over 1500 år.

Leonicenos efterfølgere i Ferrara blev lægerne Giovanni Manardi (1462-1536) og Antonio Musa Brasàvola (1500-1555) som nok fortsatte i hans spor, men hver på sin måde.

Niccolò Leoniceno (1428-1524) kaldes den første humanist blandt lægerne. Han påbegyndte nemlig en filologisk gennemgang af de tekster som lægekunsten byggede på.

I en tidligere blogpost viste jeg at betegnelsen går tilbage til den antikke græske læge Galen (129- ca.216), og jeg antydede hvordan Galens tankegang bag det mærkelige navn gav mening og kunne videreføres i middelalderens monotheisme. (Betegnelsen kom på latin til at hedde: “sex non naturales”).

På mandagsmødet i denne uge blev afdelingen for sære ord spurgt hvad écorché betyder, og jeg slyngede ud at det betyder skrællet. Svaret er ikke helt ved siden af, men skrællet hedder écorcé på fransk og er det man kan gøre ved træer (og æbler). Dyr og mennesker bliver ikke skrællet, men flået, og det hedder écorché.

Dette sære navn er den engelske betegnelse for en gammel opskrift på et godt helbred.
I middelalder og renæssance hvor latin var det fælles sprog, var den kendt som ”sex non naturales” (seks ikke naturlige), men ideen går helt tilbage antikken og udformedes af den græske læge Galen (129 e.Kr. – ca. 216).

Blogposterne om den hippokratiske skriftsamling ligger nu på Medicinsk Museions hjemmeside. Jeg har valgt at afslutte serien ved at begrænse mig til de skrifter som er udgivet i den græsk-engelske Loebseries 8 bind, da de i øjeblikket er de mest tilgængelige. Det er en fordel at have posterne liggende samlet, fordi man så kan bedre […]

Af alt det som er bevaret med tilknytning til Hippokrates, har lægeløftet haft det længste liv. Mange steder i verden aflægger læger stadig efter endt uddannelse et løfte som er mere eller mindre inspireret af ”Den hippokratiske ed”. I Danmark bruger man det løfte som blev formuleret i 1815 af den senere medicinske professor og […]

Der findes en hel del portrætter af ”Lægekunstens Fader”, men ligner de ham? Det er lige så svært at besvare som spørgsmålet om han selv er forfatter til bare et eneste af de skrifter som bærer hans navn. Ikke desto mindre er der folk som har arbejdet seriøst med begge dele, og som kan argumentere […]

Man ved at Hippokrates blev født i 460 f.Kr., men man ved ikke hvornår han døde, kun at han blev meget gammel. Man ved heller ikke hvordan han ældedes, men mon ikke han har måttet opleve et og andet fra denne hippokratiske liste på egen krop? Aforisme III, 31: ”De gamles lidelser er: åndenød, halskatar […]