Sus Foldager Skibslægens videre liv på hospitaler, i almen praksis og ikke mindst som kurlæge og familiefar. Kønsroller og et liv i den borgerlige kulturradikale klasse kan ikke fornægtes.
Togtet til Kina var skibslæge Arne Fabers debut som uddannet læge. Hans videre liv og skæbne har vi oplysninger om fra hans søns ”Noter om min slægt og mit liv”, som Medicinsk Museion har fået forærende af hans datter sammen med artikler og billeder.
Arne Fabers søn, Tobias Faber (1915-2010) arkitekt og rektor på kunstakademiet 1965-1985, beskriver sin far, som en stærk karakter, levende engageret i sin egen tids talløse politiske, litterære og kunstneriske problemer. Først og fremmest var han dog interesseret i mennesker. Han elskede mennesker, kunne ikke få nok. ”Der er noget godt i alle mennesker”, sagde han altid til sin søn. Det var ligesom om, han ville søge det bedste frem hos alle. Hans noget iltre temperament gjorde dog, at han godt kunne rage uklar med folk til trods for sine principper. Nære venskaber kunne opløses, men der kom stadig nye til, og en del blev bevaret fra ungdommen gennem resten af livet.
De første år efter sin lægeuddannelse har Arne Faber ansættelser på adskillige københavnske hospitaler. I sin dagbog fra togtet til Kina nævner skibslægen sin ven Gunni Busck, der var skibslæge på et andet skib samtidig med Arne Faber. Senere kommer disse to venner til at dele lægepraksis for en periode. Tobias Faber beskriver i øvrigt, at faderens dagbogsbreve fik stor betydning for hans egen interesse for Østen. Tobias Faber rejste adskillige gange til Kina og udgav bogen ”Kina” i 1985.
I 1906 bliver Arne Faber gift med Ellen Ewald (datter af forfatter Carl Ewald). Ellen dør imidlertid i barselssengen i marts 1907 – 9 måneder efter, at de er blevet gift. Herefter står Arne Faber alene med sin lille pige, Jytte. Arne Fabers mindste lillesøster holder hus for ham i nogle år, så han bliver fri til igen at vælge at stå til søs som skibslæge i ØK, hvilket han gør fra juli til oktober 1908. Dette togt har vi ikke oplysninger om.
I februar 1915 bliver Arne Faber gift med Bodil Viggo Johansen. Datter af Skagensmaler Viggo Johansen og Martha Møller, der er kusine til Anna Ancher. 10 måneder senere bliver Tobias Faber født i reservelægeboligen på Bispebjerg Hospital, og nogle år efter kommer Viggo Faber til (1918-2006, Professor dr. Med).
Da Tobias er et halvt år, bliver Arne Faber overlæge og kurlæge på Silkeborg Bad. Det er et job, der passer ham fortræffeligt. Der kommer en masse interessante mennesker, og han er dem en god læge, en dygtig administrator, og han interesserer sig for hele badets trivsel med nybygninger og nyanlæg. Silkeborg Bad har kun åbent i sommerhalvåret, så i vinterhalvåret har Arne Faber konsultation i København, først fra familiens bolig på Skt. Annæ Plads 10, senere i lægehuset på Nytorv 3. I flere år følger hustru og børn med til Silkeborg i hele perioden, andre år kommer de efter skolernes sommerferie.
Bodil Faber, er af en helt anden støbning end sin mand. Hun er stilfærdig og har slet ikke Arne Fabers vældige interesse for at træffe nye mennesker, så der er en vis konflikt ikke mindst på kurstedet, hvor overlægens familie lever så tæt ind på gæsterne og spiser alle hovedmåltider sammen med dem. Hun gør dog, hvad hun kan for at hjælpe sin mand i de mere repræsentative forpligtelser. For at afreagere arbejder Bodil Faber hver formiddag i sin private have på Silkeborg Bad, således at hun ikke behøver at tale med fremmede før kl. 12, og i sin have har hun sine lykkeligste stunder.
Foto fra en af Arne Fabers rejser.
Gennem alle årene til sin død skriver Arne Faber faglige artikler og en lang række populær-videnskabelige bøger om diætetik, sygegymnastik, hydroterapi, gigt, afmagring etc. Arne Faber er en stor agitator for, at patienterne skal være fysisk aktive og ikke kun modtage massage. På den måde bidrager han til etableringen af uddannelsen af fysioterapeuter, men ikke uden at møde modstand fra det den gang etablerede system af massøser.
Arne Faber rejser også meget i alle årene, om ikke andet så til kongresser og besøg på udenlandske kursteder i Frankrig, Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Hele familien kommer med til Italien i 4 måneder i 1920-21. Lejligheden bliver lejet ud, ungerne forsynes med fedtlæderstøvler og rygsæk og så af sted. Bodil Faber er gravid, men aborterer efter en tur på æselryg op ad Vesuv.
Arne Faber bliver venner med mange på sine udlandsrejser. Derfor er der mange, der senere opsøger ham i Danmark og kommer i familiens hjem. Samtidig er han optaget af sin familie og sine børn. Han vil helst have dem alle med på ture eller hos venner. Der er ofte gæster, og børnene skal deltage.
Hver aften mellem kl. 7 og 9 tilbringes i Arne Fabers gamle sofa, der ikke er køn, men så stor at de alle kan ligge i den. Der er højtlæsning, snak eller kortspil. Om lørdagen henter de to drenge Arne Faber på klinikken, og de tager på kunstudstilling på Charlottenborg, i teater, biograf eller andet. Tingene bliver diskuteret med børnene. Ofte starter de på Casino og slutter på café, hvor de mødes med Arne Fabers venner.
Om søndagen spiser alle morgenmad i dobbeltsengen og læser avisen sammen. Pludselig bliver Arne Faber ivrig, for nu skal de op og ud på tur! De lærer hele Nordsjælland at kende med tog eller på cykel , efter at have faret rundt for at lappe dem.
Arne Fabers iltre temperament løber af med ham en gang imellem, hvor han kan blive helt urimelig. Det varer dog ikke så længe ad gangen.
Arne Faber dyrker også jagt og fiskeri, men skøjteløb, kunst og musik er fælles interesserer for ham og hans kone. Bodil spiller klaver og synger meget. De har en tradition med andre familier, hvor de skiftes til at komme til hinanden og spille på deres klaverer. Sådan en aften er der 80 i Fabers lejlighed. Datteren, Jytte, har en fantastisk sangstemme og går på konservatoriet. For at supplere indtjeningen, så hun bl.a. kan få råd til at flytte hjemmefra, opretter hun en systue. Af private eller økonomiske årsager må hun ofte bryde sin sangkarriere af for at tage sig af det nære.
