Margarine – en Danmarkshistorie

Margarine har sit navn fra en opdagelse i en kemikers laboratorium i Frankrig i 1813. Videnskabsmanden Michel Eugène Chevreul opdagede en ny fedtsyre, som han besluttede at kalde “acide margarique”. Hans opdagelse bestod af skinnende, perle-lignende aflejringer, så margarites syntes at være et passende navn, da det er det græske ord for “perlemor”.

Fødevaren ‘margarine’, blev opfundet af naturforskeren Hippolyte Mège-Mouriès i 1869. Han blev ansporet af kejser Napoleon III, der manglede en erstatning for smør, som kunne laves af oksefedt, og som skulle være til gavn for både militæret og folk fra lavere samfundsklasser. Mège-Mouriès udviklede den første margarine og kaldte sit produkt for oleomargarin. Opfindelsen spredte sig hurtigt til USA og Europa under betegnelser som kunstsmør og butterine.

Allerede i 1875 ankommer et parti margarine til Peder Skrams Gade i København. Der går dog flere år, før det får befolkningens opmærksomhed. I 1881 begynder politiet at advare forbrugerne om “Bedragerier” med “kunstigt Smør”.

Smørgrosissten Otto Mønsted havde smagt det kunstige smør på sine rejser i England, og han advarede i 1882 danskerne mod det. Året efter skiftede han mening, og grundlagde Aarhus Butterine Company – Danmarks første margarinefabrik. Otto Mønsteds OMA-margarine gjorde ham til Danmarks rigeste mand, og i processen revolutionerede han dansk markedsføring. Mange danske kan i dag stadig huske sloganet ‘Sig navnet – OMA’.

I løbet af 1880’erne blev det nye kunstsmør i stigende grad set som et problem. Danske landmænd frygtede at det ville skade den danske smøreksport, hvis forbrugerne ikke kunne kende forskel på dansk smør og det nye, udenlandske, kunstige smør. I anden halvdel af årtiet blev kunstsmørret derfor et stort politisk tema – og en konflikt mellem bønder på landet og arbejdere i byen, repræsenteret af Venstre og Socialdemokratiet.
Bønderne ville have det nye kunstsmør forbudt, fordi det sænkede smørpriserne. Der florerede mange historier om den ulækre margarineproduktion. Margarine skulle efter sigende være lavet af rådne dyrelig blandet med svovlsyre. Der blev også oprettet en forening “til Oplysning om Faren ved Kunstsmør”.
På den anden side så mange i byerne – særligt socialdemokraterne – margarinen som et billigt smøralternativ, som kunne sikre, at arbejderklassen fik næring nok.

Læs mere om smørkrigen – og dens konsekvenser – her

Smørkrigen endte med at Danmark i 1888 fik en omfattende lovgivning om det nye kunstsmør – der fra nu af skulle kaldes margarine. Folketinget havde også diskuteret farven og vurderet farvekort med 84 nuancer af gul. De nåede frem til at margarinen skulle holde sig indenfor de 9 svageste nuancer, for at kunne skelne produktet fra smør. Ved overtrædelse risikerede producenten fængsel eller bøder på op til 4.000 kroner – svarende til 360.000 kroner i nutidig valuta. Margarine måtte heller ikke blandes med smør. For at sikre sig, at reglerne blev overholdt oprettede man et korps af kontrollører.

Læs mere om margarineloven her

”Margarine var noget ganske nyt og stod i butikkerne i ovale træbøtter. Margarinen var en næsten hvid substans, og ved hvert køb fik man udleveret en lille blære med en gulbrun farve, som man så derhjemme indæltede i margarinen. Det var et langsommeligt arbejde, for farven satte sig som striber i margarinen, og de holdt sig indtil man længe havde æltet og æltet. Det var som skammede folk sig over at bruge margarine og derfor ønskede, at den skulle ligne smør, hvad den dog aldrig kom til alligevel, dertil blev farven for stærk i det gullige.”

Sådan fortæller en københavner fra sine barndomserindringer omkring år 1900. Selvom korpset af margarinekontrollører hurtigt forsvandt, så satte margarineloven sine spor. Undersøger man københavneres barndomserindringer i 1890’erne-1910’erne, så spiller forholdet mellem smør og margarine ofte en rolle – særligt margarines forsøg på at efterligne smør. Du kan læse eksempler her. Du kan også se hvordan farven blev æltet ind i margarinen på den fynske maler Peter Hansens billede ”Siddende kvinde rører smørfarve i margarinen. Plakat for A/S Faaborg Vegetabil-Margarinefabrik” herunder

“Det har været min Hensigt gennem Bogens Opskrifter at faa vore Husmødre til at indse, hvor meget der spares ved at anvende Margarine fremfor det dyre Smør, og det ikke alene til almindelig Madlavning og Bordbrug, men ogsaa til Bagning. I alle de følgende Opskrifter for Bagning er udelukkende anvendt Margarine, da jeg er gaaet ud fra, at det ikke staar enhver i Bagning mindre øvet Husmoder klart, at hun af Margarine kan fremstille fortræffeligt Bagværk, som er langt at foretrække og bedre kan opbevares end det, som er tillavet af tarveligt Smør.”

Sådan lyder et udsnit af forordet til første udgave af Frøken Jensens kogebog – nok godt hjulpet på vej af hendes sponsoraftale med OMA Margarine. Margarine blev oprindeligt udviklet for at skaffe tilstrækkelig næring til de samfundsklasser, der ikke havde råd til smør, og det er den idé, som også udspiller sig i kogebogen her. Kogebogen er også et eksempel på den nytænkende markedsføring, som margarineselskaber blev dygtigere og dygtigere til. Resultatet blev at margarineforbruget omkring år 1900 overhalede smørforbruget.

Dyrefedt en vigtig ingrediens i den oprindelig opskrift på margarine. Det sikrede, at margarine havde samme fasthed som smør. I 1902 gjorde den fremadstormende tyske kemiker Wilhelm Normann (1870-1939) en vigtig opdagelse i sit laboratorium. Han formåede at hærde de blødere umættede fedtsyrer fra planteolie, så de fik samme faste konsistens som dyrefedtets mættede fedtsyrer. Efter 10 års eksperimenter, spredte opdagelsen sig til margarineproduktionen. Det var et kæmpe teknisk fremskridt – nu kunne margarine fremstilles af alle tænkelige slags fedt, fra hvalfedt til bomuldsolie. Det gav også margarinen en meget længere holdbarhed. Hvad man ikke vidste var, at der samtidig blev dannet farlige transfedtsyrer i hærdningsprocessen.

Hvis du vil forstå kemien bag, kan du læse mere om fedthærdning og transfedtsyrer her

I 1907 fik Carl Scheplers kælderbutik i Ravsnborggade, København vokseværk. Butikken udvides, men ambitionerne er større endnu. Schepler har bemærket, hvor populært OMA-margarine er ved at blive hos danskerne. Han beslutter sig for at gøre dem kunsten efter og indgår et samarbejde med Johan Rasmussens Margarinefabrik. Margarinen markedsføres med et logo og navn, som stadig er kendt i dag, nemlig Irmapigen med kurven fyldt med margarine og navnet IRMA, der først var den kluntede forkortelse JRMA (Johan Rasmussens MArgarinefabrik).

Starten på ‘Ude & Hjemme’
I 1924 vender den berømte polarforsker Peter Freuchen hjem fra endnu en ekspedition. Tilbage i Danmark får han amputeret sit forfrosne ben, og så møder han en gammel skolekammerat – Magdalene Lauridsen, datter af direktøren af ALFA Margarine og Nationalbanken. De både forelsker og gifter sig. Den nye svigerfamilie beslutter sig for at give Freuchen et arbejde, nu hvor hans protese forhindrer flere polarekspeditioner. I Holland havde et margarineselskab haft stor succes med at udgive ugeblade, og ALFA besluttede sig altså for at starte sit eget – Ude & Hjemme. Peter Freuchen blev gjort til bladets chefredaktør og fik derfor tilnavnet ”Margarinedigteren”. Bladet var tæt knyttet til familiens margarine. Det kunne enten købes for penge eller for kuponer, som blev udleveret, når man købte margarine. Man skulle købe mindst 65 kilo om året for at få kuponer nok til bladet. Alligevel blev mere end hvert fjerde blad købt for kuponer. Men det stoppede ikke der. Samlede man kuponer fra 26 kilo mere om året, tilbød bladet en gratis livsforsikring, og resterende margarinekuponer kunne bruges til at deltage i bladets mange konkurrencer.

Her kan du se det allerførste nummer af Ude & Hjemme:

Døde blåhvaler
I 1929 smeltede et britisk sæbefirma og et hollandsk margarinefirma sammen til UNILEVER. Samme år opdagede de, hvordan hvalfedt kunne hærdes, så det blev stift og lugtfrit. Det gav nye muligheder for margarineproduktionen. Virksomheden UNILEVER havde store kapitalreserver og nu også en ny metode og derved opnåede de nærmest monopol på margarineproduktion i Europa. Men det havde store konsekvenser for hvalerne. Langsomt forsvandt de fra havene omkring Arktis og endte i stedet som margarine på vores køkkenborde og sæber på vores badeværelser. Mens der omkring år 1900 var 150.000 blåhvaler i farvandet, var antallet faldet til 200 i 1963.

Her kan du læse mere om hvordan margarineforbruget fik konsekvenser langt udover Danmarks grænser

I 1930 sætter Danmark en verdensrekord. Aldrig før eller siden er der blevet spist så meget margarine pr. indbygger. Den gennemsnitlige dansker spiste nemlig hele 22,6 kilo det år, hvad der svarer til 60 gram hver eneste dag året rundt. Det er mere end ti gange højere end margarineforbruget i dag. Den intense markedsføring og favorable pris havde gjort margarine langt mere udbredt end smør, som danskerne til sammenligning kun spiste 6 kilo af i gennemsnit i 1930.

Ude i verden blev Danmark kendt for sit enorme margarineforbrug, og det optog i stigende grad også ernæringsforskerne – ofte ud fra mere eller mindre tvivlsomme statistiske sammenhænge. I Heidelberg pegede professoren P. György i 1931 på, hvordan danskerne både spiste mest margarine og havde den største udbredelse af øjentørsot. Omvendt fremhævede den danske læge Mikkel Hindhede i 1939, hvordan det store margarineforbrug måske var årsagen til, at den danske børnedødelighed var den laveste i Europa.

Klippet nedenfor er taget fra en reklamefilm for ALFA Margarine fra 1935. Filmen følger arbejderne på en fabrik fra morgen til aften og viser produktionen af margarine fra start til slut.

Se hele filmen her

I dag findes der mange gamle blikdåser, hvor der står margarine på. Det betyder dog ikke, at margarine typisk blev solgt i dem. Ved margarineloven fra 1888 blev det bestemt, at margarine kun måtte sælges i ovale kasser med en særlig visuel markering. Ved købmanden kunne man så tage sin egen indpakning med eller få det pakket i fedttæt papir. Sidenhen kom mindre margarinepakker til – først som ruller og siden som firkanter. I 1920’erne og -30’erne blev dåser som den på billedet herunder populære. Det var først og fremmest et reklamefremstød. De solgtes særligt op til jul, da hver dåse indeholdt margarine nok til julebagningen, nemlig 2,5 kilo. Bagefter blev dåserne typisk brugt til at opbevare kaffe, skruer eller kager.
Det var et snedigt træk fra margarinefabrikanterne, der dermed fik sikret deres logo en fast plads hjemme på forbrugerens køkkenbord. I perioden kunne man desuden erhverve spejle, kamme, askebægre og bestik med margarinelogoer.

”Brug du den og saa Forstanden,
lad det boble lidt paa Panden,
saadan vinder Kvinden Manden,
bare Boblerne er smaa”

Linjerne stammer fra sangen “Lad det boble, boble, boble”, der i 1936 blev en landeplage i Danmark. Den blev sunget af den folkekære skuespiller Liva Weel, og var en del af en reklamefilm fra OMA’s nye “gradoniserede” stegemargarine. I filmen søger en ung mand en hustru, og Weel vinder hans hjerte ved at bruge margarinen med de bedste stegeegenskaber. Også ALFA Margarine udgav i 1930’erne en reklamefilm, hvor ægteskabet blev reddet ved, at en kvinde lærte at bruge en passende stegemargarine. Filmene er eksempler på, hvordan margarine ikke kun var på fabrikkernes samlebånd og på købmandshylderne. Fra Eusebius Lichts ballade “Frøken Margarin” i 1891 til Søren Ryge og Den Store Bagedyst, har margarine også været en del af vores populærkultur.

Klik her for at læse mere 

I bogen Mad er Mandens Kraft fra 1935 tordner lægen Johanne Christiansen mod margarine. Hun skelner mellem ”Smørhud” og ”Margarinehud” – som hun også kalder ”Skruptudsehud” – og forklarer forskellen med de mange A- og D-vitaminer i smør, som ikke findes i margarine. Vitaminmanglen i margarine kæder hun sammen med natteblindhed, tuberkulose, øjentørsot og altså hudens blødhed.  For Christiansen er den logiske konklusion, at vi skal holde op med at spise margarine og vende tilbage til smørret – så bliver hele befolkningen sundere.

Christiansens forskning er et eksempel på nye ambitioner i ernæringsforskningen, der nu skal forebygge sygdomme. Fronterne fra den gamle smørkrig kridtes op igen. På den ene side står margarineindustrien og flere læger, der foreslår ”vitaminisering af margarine” altså at tilsætte A- og D-vitamin til margarine. De argumenterer for, at den mindrebemidlede del af befolkning kunne få de nødvendige vitaminer på den måde. På den anden side står landbrugslobbyen, der mener at ”vitaminisering” af margarinen skævvrider konkurrencen med smørret. Denne gang taber landbrugslobbyen stort. I 1937 bliver tilførslen af vitaminer til al margarine et lovkrav, og det er det stadig i dag.

Klippet nedenfor er taget fra en reklamefilm fra PAN-Margarine.

Se klip her

Margarine er et produkt med en global produktionskæde – i løbet af det 20. århundrede har det krævet olie fra bl.a. kokosnødder, sesamfrø og jordnødder. Under de to verdenskrige blev det svært at få sendt råstofferne fra bl.a. Sydamerika og det sydøstlige Asien, og derfor stoppede den danske margarineproduktion helt under verdenskrigene. Fra 1941-46 mistede de ansatte på margarinefabrikkerne deres jobs, og danskerne måtte vænne sig til de små smørrationer og ellers klare sig med fedt på brød og pande for resten. I filmen nedenfor kan du se et klip fra Ugerevyen, da margarine kom tilbage i handelen efter krigen i 1946.

I margarinens spæde år skød små fabrikker op over hele Danmark – i 1931 var der 131 margarinefabrikker i Danmark. Samtidig voksede de største selskaber – såsom ALFA og OMA – sig større og større ved at opkøbe de mindre fabrikker. Med dannelsen af UNILEVER i 1929 begyndte man at frygte den udenlandske konkurrence.

Bevægelsen fra mange små til få store virksomheder kulminerede foreløbigt i 1947 med dannelsen af Margarine-Compagniet. ALFA og OMA indledte et såkaldt kartelsamarbejde med UNILEVERs danske fabrikker. I et kartelsamarbejde går virksomheder sammen for at begrænse udbud og konkurrence – på den måde kan de presse priserne op og øge indtjeningen. Karteller er i dag ulovlige i Danmark, og de fik også stor kritik i samtiden. Det lykkedes dog ikke at sætte priserne op i første omgang.

Margarines historie er også en historie om vestlig kolonialisme.
Tavlen nedenfor er en anskuelsestavle, der hang i danske klasselokaler i 1950’erne. Her kunne eleverne se, hvor margarinens planteolier kom fra – bl.a. bomuld, kokosnødder, jordnødder og oliepalmer. En del af råstofferne kom fra europæiske kolonier, hvor der ofte blev drevet rovdrift på tropeskoven. I reklamefremstød anvendte producenterne ofte et kolonialt billedsprog og præsenterede margarine som noget fremmed og eksotisk.

Læs mere her

Kartelsamarbejdet Margarine-Compagniet udløb i 1972. Mens OMA og UNILEVER fortsatte samarbejdet, nægtede ALFA at deltage. De frygtede at blive opslugt af giganten UNILEVER, som i mange lande nærmest havde monopol på produktionen. Det blev starten på en tyveårig strid, der fik navnet “Margarinekrigen”.

OMA forsvandt hurtigt ud af striden, fordi UNILEVER i 1974 købte hele deres produktion og retten til at bruge deres navn. Formanden fra ALFA, Johnny Vang-Lauridsen, gik derimod til medierne i kampen mod UNILEVER. Hun blev kendt som “Margarinedronningen”, og betonede igen og igen vigtigheden af at holde arbejdspladserne i Danmark. Til sidst måtte hun se sig slået, og i 1991 blev ALFA overtaget og opslugt af UNILEVER.

Fra 1950’erne blev margarine opfattet som et sundt alternativ til smør, fordi det så ud som om smør medførte mere kolesterol i blodet end margarine. Margarineselskaberne brugte dette flittigt i reklamer. Det viste sig sidenhen at margarine ligesom smør påvirker kolesteroltallet negativt. I 1980’erne kom der fokus på, at det generelle fedtforbrug skulle skæres ned hos danskerne. Også her kom margarineindustrien med et sundt alternativ – minarinen, med et lavere fedtindhold. I videoen nedenfor synes den fedtfattige margarine både at love en tonet overkrop og en sexet kæreste til den mandlige seer.

Sådan lød en af mange avisoverskrifter om margarine i marts 1993. Det er ikke unormalt, at nye kostanbefalinger kommer i medierne – men det er sjældent, at de vækker så stærke følelser. Ernæringsrådet – der var oprettet året før til at rådgive danskerne om kostvaner – var indkaldt til hastemøde, efter et hold forskere på Harvard havde påvist, at transfedtsyrer øgede risikoen for hjertekarsygdomme. I mange år havde både Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen ellers anbefalet, at man spiste plantemargarine fremfor smør for netop at undgå de sygdomme. Men margarinen var fyldt med transfedtsyrer. I aviserne kunne man de følgende dage læse om forbrugere og hjertepatienter, der var vrede, skuffede og forvirrede. Den danske margarineindustri var hurtig til at fjerne transfedtsyrerne fra deres produkter.

Du kan læse mere om transfedtsyrer her

Efter hastemødet i 1993 nedsatte Ernæringsrådet en gruppe til at undersøge transfedtsyrers virkning på kroppen, ledet af lægen Steen Stender. Efter 10 års arbejde stod det klart, at transfedtsyrer er skadelige, og derfor indførte Danmark som første land i verden et forbud mod industrielt producerede transfedtsyrer i fødevarer. Ifølge dette amerikanske studie fra 2016 redder dette forbud hver dag 1-2 danskere fra at dø af hjertekarsygdomme.

Sidenhen har Steen Stender rejst verden tynd for at påvise transfedtsyrer i fødevarer på supermarkeders hylder. Særligt kager indeholder meget transfedt, og derfor indsamlede han kager i store mængder, som han bragte til sit laboratorium for undersøgelse. Stender gemte alt det glittede kagepapir, som dokumentation for undersøgelserne, der land for land ledte til forbud som i Danmark. I slutningen af 2021 havde forbuddet allerede spredt sig til 1,4 milliarder mennesker og WHO arbejder på at udrydde brugen globalt. Kagepapiret kan ses på Museions nye udstilling om margarine.
Billedet her har Stender selv taget. Det viser hans hotelværelse på en af hans mange rejser ud i verden for at indsamle kagepapir.

Margarine er ikke fortid. Det plantebaserede smør, som er i hastig fremvækst i disse år, er faktisk en slags margarine. Margarineosten – som ellers ikke har været produceret i 100 år – er kommet tilbage på middagsbordene under nye navne som veganske alternativer til ost. Mens margarine kom frem som et billigt alternativ – og siden blev præsenteret som et sundere alternativ – er det i dag blevet et led i den grønne omstilling. Håbet er at reducere udledningen af drivhusgasser fra fødevareindustrien ved at vende sig mod veganske alternativer.
En del af arbejdet foregår i laboratorierne, fx eksperimenteres der i dag med at lave margarine baseret på fedt fra insekter. Men også andre fødevarer forsøger man i dag at gøre mere klimavenlige ved at ændre dem i laboratorierne. På billedet her kan du se en fusionering af muskelceller. Det stammer fra Aarhus Universitet. Her forsøger man at dyrke mælk og kød i laboratorier under navnene CleanMeat og CleanMilk.
Også gnidningerne med interesser fra landbruget fortsætter. Tilbage i 1888 fik margarinen sit navn, da landbruget mente at det tidligere navn ”kunstigt Smør” var vildledende. I 2017 vedtog EU-Domstolen en lov, der bestemte, at kun animalske drikke måtte have navnet mælk og derfor blev havremælk omdøbt til havredrik.