Margarine har sit navn fra en opdagelse i en kemikers laboratorium i Frankrig i 1813. Videnskabsmanden Michel Eugène Chevreul opdagede en ny fedtsyre, som han besluttede at kalde “acide margarique”. Hans opdagelse bestod af skinnende, perle-lignende aflejringer, så margarites syntes at være et passende navn, da det er det græske ord for “perlemor”.

Selve ‘Margarine’, blev opfundet af naturforskeren Hippolyte Mège-Mouriès i 1869 som svar på en udfordring fra kejser Napoleon III. Kejseren bad ham finde på en erstatning for smør, som kunne laves af oksetalg, og det skulle være til gavn for både militæret og folk fra lavere samfundsklasser.

Otto Mønsted, en fremtrædende dansk margarinefabrikant, grundlagde Danmarks første margarinefabrik, Aarhus Butterine Co., i 1883. Han var landets rigeste mand og mestrede kunsten at markedsføre sin kendte OMA-margarine med sloganet: ‘Sig navnet – OMA’.

Denne her kan godt have lidt mere om ankomsten af “norsk Smør” til landet.

Om smørnationalisme, to fløje: “Rent Land”, de ulækre produktionsforhold, hvordan det skader smøreksport til England. På den anden side, at gøre bedre næring tilgængelig for en større del af befolkningen.

Desuden skal denne her have sin egen underside, husk at markere hvilke der skal det.

Du kan læse mere om smørkrigen i denne ballade om den smukke “Frøken Margarin” fra 1891 her

Det blev besluttet at margarine skulle have en helt særlig farve og skulle hedde “margarine” ikke kunstsmør.
Læs mere om Alfred Lehmanns farvekort her. (skriv om)

Der blev oprettet et særligt kontrolkorps, som skulle rejse rundt og sikre sig, at margarine ikke udgav sig for smør – der findes endda enkelte eksempler på fængselsstraffe, når margarine blev solgt i smøremballage eller var for gul

Denne skal have egen underside

På billedet ses en ung Wilhelm Normann. Den tyske kemiker skulle 14 år efter billedet blev taget opdage, at man kan omdanne flydende fedtstoffer til fast form ved at hærde dem – den såkaldte hydrogeneringsproces – det giver helt nye muligheder for at bruge vegetabilske olier i margarine. Kemisk ændrer man molekylernes binding, så de omdannes fra cis- til transfedtsyrer. På den måde kommer margarine også kemisk til at efterlige smørrets mættede fedtsyrer ved at lave transbindinger i polyumættede fedtstoffer. LOL, skal skrives meget om.

Desuden – hvornår i produktionsprocessen blev olien hærdet? Smart hvis man kan bruge screenshot fra PAN, hvor de er på oliemølle – men her nævnes det ikke, at olien bliver hydrogeneret (men måske indgår det i oliens “raffinering”, der kaldes rensning?) Det er dog ikke en del af filmen

Selvom det aftog over årene, så var de første udgaver af den berømte kogebog klart præget af margarine – og den var da også sponsoreret af OMA. Her ses et udsnit fra førsteudgaven:

“Det har været min Hensigt gennem Bogens Opskrifter at faa vore Husmodre til at indse, hvor meget der spares ved at anvende Margarine fremfor det dyre Smør, og det ikke alene til almindelig Madlavning og Bordbrug, men ogsaa til Bagning. I alle de følgende Opskrifter for Bagning er udelukkende anvendt Margarine, da jeg er gaaet ud fra, at det ikke staar enhver i Bagning mindre øvet Husmoder klart, at hun af Margarine kan fremstille fortræffeligt Bagværk, som er langt at foretrække og bedre kan opbevares end det, som er tillavet af tarveligt Smør.

(..)
Det Mærke, som er mest skuffende ligt det fine Smør i Fedme og Velsmag, finder jeg er Otto Mønsteds »Elefant-Margarine«. Det indeholder langtfra de Kvanta af Salt, som forefindes i de fleste andre Fabrikkers Produkter. Foruden Elefantmærket findes tillige 2 billigere Mærker, som ligeledes ere udmærkede til Stegning og Bagning. Hvor der i Retterne her i Bogen findes angivet Smør, kan selvfølgelig Margarinen træde i Stedet, hvilket den ogsaa gør i stor Udstrækning, og det navnlig, hvor Husholdningsbudgettet fordrer en Indskrænkning i Udgifterne.”

Denne her skal lige forbi Caroline Nyvang, som evt. kan få mulighed for at skrive sit eget lille afsnit om kogebøger og margarine.
Billede:Wikimedia

På billedet ses en ung Wilhelm Normann. Den tyske kemiker skulle 14 år efter billedet blev taget opdage, at man kan omdanne flydende fedtstoffer til fast form ved at hærde dem – den såkaldte hydrogeneringsproces – det giver helt nye muligheder for at bruge vegetabilske olier i margarine. Kemisk ændrer man molekylernes binding, så de omdannes fra cis- til transfedtsyrer. På den måde kommer margarine også kemisk til at efterlige smørrets mættede fedtsyrer ved at lave transbindinger i polyumættede fedtstoffer. LOL, skal skrives meget om.

Desuden – hvornår i produktionsprocessen blev olien hærdet? Smart hvis man kan bruge screenshot fra PAN, hvor de er på oliemølle – men her nævnes det ikke, at olien bliver hydrogeneret (men måske indgår det i oliens “raffinering”, der kaldes rensning?) Det er dog ikke en del af filmen

En mejeriforretning i Ravnsborggade udfordrer OMA. De går sammen med Johan Rasmussens margarinefabrik under den mundrette forkortelse JRMA. Det er dog sværere at udtale end OMA, så de laver det om til IRMA. Med det nye navn skabes også den ikoniske Irma-pige (læs mere i anmeldelser af Chakravartys nye bog)

Kan evt. erstattes af Frøken Jensens Kogebog fra 1901, sponsoreret af OMA?

Billedet er fra magasinet “Illustreret Tidende”. I novellen “Margarine” lever et ungt ægtepar sparsommeligt, men manden insisterer på at få serveret rigtigt smør. Hans kone snyder ham og serverer margarine, og det ender med at redde julen. Historien er et eksempel på, hvordan margarine blev set som det fornuftige valg.

Læs novellen “Margarine” fra 1923

I 1926 opstår et mærkeligt møde – den berømte polarforsker Peter Freuchen mistede i 1924 under en ekspedition til det nordlige Canada og vendte hjem til Danmark. Her giftede han sig med Magdalene Vang Lauridsen, datter af ejeren af ALFA Margarine i VEJEN. Margarinefamilien beslutter sig for, at Freuchen skal have et nyt arbejde og de skaber et margarineblade, som han bliver sat til at være chefredaktør for. Bladet kunne erhverves gratis ved køb af 5 pakker margarine og fik navnet Ude & Hjemme. Det blev hurtigt populært og endte som en af Danmarks mest solgte ugeblade – skrives kortere og laves til underside/blogindlæg, når Damgaard afleverer sin tekst.

Temaer: Margarines bevægelse ind i hverdagsliv, varegørelse af omgivelser, reklamestrategi, product placement, give forbrugeren relevant indhold for at skabe relation til produktet. Billede kan erstattes af første side fra Ude & Hjemme (desuden link til digitaliseret version) eller det fede billede af ham og Betty Nansen, som Nationalmuseet ejer

To hollandske margarinefirmaer slår sig sammen til UNILEVER, og udvikler ny teknik – nu kan de producere margarine, der stort set kun består af hvalolie. Det gør dem ekstremt succesfulde, og i 1936 opkøber de fx 80 % af alle norske hvaler. Også i Danmark begynder man at putte mere hvalolie i margarine. Hitler sender endda en hemmelig ekspedition nordpå for at sikre hvalolie til margarine under krigen. Efter krigen opstår nye teknikker, og man holder op med at bruge hvalolie.

Denne historie skal skrives ud og have sin egen underside – rigtig god til at fortælle om både globale perspektiver og bæredygtighed/manglen på samme. Der er desuden rigtig mange gode billeder af hvalfangst, også mange der er mindre voldsomme end dette

1930 markerer en rekord. Det er det år i verdenshistorien, at der er blevet spist mest margarine pr. indbygger i et land. Den gennemsnitlige dansker spiste hele 22,6 kilo, svarende til 60 gram hver dag. Danmark var kendt vidt og bredt for sit margarineforbrug, men man var ikke enige om virkningen.

En professor P. György brugte Danmark som skræmmeeksempel i en forelæsning fra Heidelberg i 1931. Han mindede publikum om “Forholdene i Danmark, et Land, der trods sin uhyre Kvægavl har det største Margarineforbrug og samtidig den største Sygelighed af Øjentørsot.” (Johanne Christiansen, 1935, 108f.)

Omvendt indikerede den danske læge Mikkel Hindhede, at der kunne eksistere en sammenhæng mellem den lave børnedødelighed og det høje margarineforbrug i 1939: “Det ser jo noget mærkeligt ud, at blandt de europæiske Stater er det Danmark og Norge [der spiste 17 kg. om året] med det høje Forbrug af Margarine, der har den laveste Børnedødelighed (Mikkel Hindhede, 1939, 643)

Billede: antal blokke. Alternativt GIF af margarine, der presses ud af tube. Kommer herfra: Alfa – Vejen 00:03:31.46 – 00:03:38.85 | Danmark på Film (danmarkpaafilm.dk)
GIF kan laves ved at uploade film på vimeo, så får man mulighed for at ændre til gif

Se Tenna Jensens afhandling, bilag 1.7, side 269 for dokumentation af forbrug

I dag findes der mange gamle dåser, hvor der står margarine på. Dåserne blev IKKE brug til margarine, men var en gave til husmoderen, som hun kunne bruge til fx småkager. (Andreas). Dette kan både bruges til at diskutere emballage gennem tiden (inklusiv lovgivning og rygter om produktionsforhold) og til at snakke om reklamens indtog i hjemmet, alle de hverdagsprodukter, som kom fra margarinefabrikanter – spejle, skeer, endda askebægre

I denne reklame for ALFA Margarine sendes Gerda på husholdningsskole af sin mand for at lære at bruge margarine.

1936 blev sangen “Lad det boble …” sunget af den folkekære skuespiller- og sangerinde Liva Weel i den første reklamefilm for Oma Margarine “Koteletter og kærlighed”.

Videnskabsmænd og politikere vil højne sundheden i befolkningen og sørge for bedre ernæring. Der er et socialt element i margarine… (Andreas finder på noget her). Billede: Fx en masse børn, der spiser en margarinemad? Noget med sundhed?
Her skal artiklerne fra 1930’erne om vitaminisering og solmærkning gennemgås – kan bruges til at fortælle en større historie om margarine og folkesundhed fra et socialdemokratisk perspektiv, der går helt tilbage til 1880’erne. Også muligt at linke til artikler, hvis nogle er festligt skrevet

Billedet er pt. screenshot fra PAN-filmen 46:08 – også her kunne en GIF fungere godt.

DR FILM om denne periode. Andreas har også en artikel. Evt. kan man snakke lidt om Stenders tese – at danskerne havde bedre helbred pga. margarinestop

Margarinestop under krigen (og lidt efter).

Her kan filmen bruges som illustration. Pt. er det overskrift fra Grønborgs artikel “Margarine igen!” fra 1946 – artiklen er dog ikke afklaret i fht. ophavsret

Monopol og kapitalisme (der også kan kobles op på UNILEVER-historien fra 1929. (Andreas) Foto: Fx deres gamle logo. Pt. bruges nuværende logo, du ved ikke, om det har forandret sig – desuden er der ikke clearet ophavsret.

I denne periode er der fascination af det eksotiske. Og af industri. En slags ‘hvid verdensherredømme’ der dominerede naturen og det globale syd. det ses i det billedmateriale, der bliver brugt i fx. kampagner for margarine. Vi ser, hvordan der bliver høstet i fjerne egne med bare tæer bragt tilbage til “centrum” i store både til store maskiner. Det er tydeligt, hvordan vesten så sig selv i denne periode. Billede: film af produktion med kokusnødder. Og link til film.

Selve tavlen er fra 1950, kolonialismen vi vil beskrive hører mere til 20’erne-30’erne. husk at henvise til dette, hvis anskuelsestavle bruges:

Oliefrugter. – Digitale samlinger (kb.dk)

Men fedt hvis vi kan indsætte film i stedet.

Måske skal denne her have en selvstændig fra 1950’erne om global olieproduktion, og så kan vi lave en anden om copra og kolonialisme fra 1920’erne. Gør det muligt at inddrage videomaterialet også, og snakke lidt mere om kolonialisme og globalhistoriske perspektiver.

Denne skal også have egen underside

I et medicinsk perspektiv giver det god mening at have et lille stykke om, hvordan mættet fedt blev knyttet til hjerte-karsygdomme i efterkrigstiden. Det er også kontekst, der binder an til transfedt.
Jeg er dog ikke stødt på meget dansk litteratur om emnet, der nævner margarine som alternativ eksplicit – det tætteste er indledningen til MIFU’s konference om fedtforskning i 1970’erne. Der findes dog flere artikler om det i et angelsaksisk perspektiv:

“Marketing health education: advertising margarine and visualising health in Britain from 1964–c.2000” Jane Hand (2017)
“The Perfect Solution: How Trans Fats Became the Healthy Replacement for Saturated Fats af David Schleifer (2012)
Kapitlet “Margarine, Butter, and the Trans-Fats Fiasco” i “Nutritionism” af Gyorgy Scrini (2015)

Billede fra J. Hand, 488

Margarinekrigen og Margarinedronningen Johnny (Andreas) – forlængelse af MIFU, ny margarinekrig mellem Unilever og ALFA, der vil træde ud af samarbejdet og holde arbejdspladser i Danmark. Skal lige finde ud af foto der ikke er beskyttet af ophavsret, evt. spørg i Vejen

Lätta reklamer. Kan kobles op på fokus på mættede fedtsyrer og det øgede fokus på forbindelser mellem folkesundhed og fedtsyrer – desuden det nye produkt minarine. Indsæt film (for stor størrelse, hvordan løser vi det). Pt er indsat Screenshot fra film fra 1989 (bemærk cigaretten til den sunde morgenmad)

Efter publicering af studie i Lancet i starten af marts 1993 indkaldes til hastemøde om margarine og transfedtsyrer i Ernæringsrådet – vi vil gerne skaffe det udklip af Radioavisen, som taler om det. Jeg har forsøgt at lave en oversigt her, en del artikler om forvirrede forbrugere og skuffede hjertepatienter:
Hastemøde 1993 – Google Docs

Jeg har ikke ophavsret på billedet, der pt. er indsat

Hvilken funktion har denne? Kan evt. skrives til en længere, der forklarer, hvordan margarine længe var blevet set som et sundere alternativ til smør, pga. umættet fedt. Evt. Stenders rolle. Transfedtsyrer er ikke rigtig et fokuspunkt medicinsk før starten af 90’erne.

Du behøver ikke skaffe radioavis, men tag gerne en artikel mere ind for at illustrere panikken. Ophavsret skal cleares, måske fint med mediestream. Her skal der linkes til artikel (hvis du fx skriver en om transfedtsyrer, kan den jo godt linkes til flere

Sundheden forbedres! Og udbredelse til resten af verden. Foto: Evt. kendte politikere fra denne tid? Evt. en udenlandsk avis, der skriver om dette?

Forklar baggrunden – de mange rapporter fra Ernæringsrådet, samarbejdet med MIFU, det stigende internationale fokus. Og hvordan forbuddet stadig spreder sig til nye områder af verden. Også her kommer Stender ind – træk også på Ekstrabladet for at illustrere, hvor mange liv det redder.

Pt. ekstremt kedeligt billede af loven, som trådte i kraft 1. januar 2004

Den store bagedyst. (Medie og nostalgi). Søren Ryge. Dårlig stil. Evt. Meyer? Leth?

Natasha fra årets bagedyst har netop udtalt, at hun gerne vil lave sin mormors opskrifter, bare uden 1,5 kilo margarine:

Natasha røg ud af Den store bagedyst i sidste uge: Det skal hun lave nu | BILLED-BLADET (billedbladet.dk)

Billede selvfølgelig uden ophavsret pt. En GIF eller montage ville passe godt her.

Der er også andre anekdoter – fx denne her fra 1967, hvor Viby blev oversvømmet af 100 ton margarine. I avisartiklen skovles margarinen fra vejen som sne. Der kan sikkert findes fedt visuelt indhold om det:

Mediestream – Demokraten (Århus) (1884-1974), 4. januar 1967 (statsbiblioteket.dk)

Uddybende artikler om Andreas eventyr med margarine i bagedysten:
Bagedyst-Andrea om den ‘forbudte’ ingrediens: Derfor brugte jeg den | BT Film og TV – www.bt.dk
Wienerbrød med syrlig creme | Opskrift | Den store bagedyst | Opskrift | DR

Og så har vi Ryges kringleeventyr
Søren Ryge og den mest vidunderlige kringle verden har smagt – politiken.dk
Søren Ryge: Nu har jeg bagt vidunder-kringlen – politiken.dk
Og på Mediestream/TV fra ca. 07:20 (12:45 nævner hun igen, at margarinen er vigtig, han laver den selv til sidst, omkring 26:10 nævner han, at det er første gang i sit liv, at han har købt margarine):
Mediestream – Søren Ryge: Danmarks bedste kringle, 30. juli 2019 (statsbiblioteket.dk)

Og jeg låner bogen her, hvor sidste kapitel handler om margarine:
Anm: Til kringle bruger man margarine – Mediearkiv – Infomedia

Vi vil gerne have en krog, der binder an til fremtiden, men hvilken? Har vi perspektiver i folkesundhed og kost? I marketing?

En oplagt er de nye veganske produkter, som – ligesom margarine – simulerer noget andet. Nu er hensyn mindre økonomi end klima. Vi ser stadig det samme lobbyarbejde, som når havredrik ikke må hedde havremælk.

Margarine er slet ikke slut endnu, men bliver blot markedsført under overskriften “plantebaseret smør”. Selv den for længst hedengangne margarineost stikker sit hoved frem igen.