Kirsten Jungersen

Et af skrifterne fra lægeskolen på Kos giver gode råd om meget syge menneskers levevis. Da det er fra slutningen af 5.årh. f.Kr., kan det med rimelighed tilskrives Hippokrates selv. Den engelske oversættelse bærer titlen: ”Regimen in Acute Diseases” og den latinske: ”De victu acutorum”. Akutte sygdomme forklares som de sygdomsangreb folk oftest dør af, […]

Også i antikken kunne læger komme ud for meget omfangsrige patienter. Man kan nemt forestille sig at det var tilfældet i det gamle Rom, det er straks mere overraskende at også grækerne kunne udvikle egentlig fedme. Men selvfølgelig kunne de det, det var bare ikke et motiv som inspirerede de idealiserende kunstnere i 5. og […]

Det hippokratiske skrift ”Om menneskets natur” findes ikke oversat til dansk, så man må henvise til det under dets engelske titel ”Nature of Man” eller den latinske ”De natura hominis” (mellem venner “Nat. Hom.”). Det er det eneste af de hippokratiske skrifter man kender forfatteren til, og det er ikke Hippokrates, men hans elev og […]

Det største skridt i den græske lægekunsts tidlige udvikling var at træde ud af det overnaturliges verden og ind i en verden hvor man efterspørger fornuft- og erfaringsbaserede årsager, uden at man dog hører op med at regne naturen for guddommelig. Dette skridt må være forberedt over en længere periode før Hippokrates’ tid, ellers ville […]

I samlingen af hippokratiske skrifter findes der et fra slutningen af 5. årh. f.Kr. med titlen ”Om den gamle lægekunst”. Det er fra Hippokrates’ tid, men ikke nødvendigvis skrevet af ham selv. De fleste af de hippokratiske skrifter har en titel som på græsk begynder med ”Om” (Perí). Dette ”Om” plejer man at udelade i […]

”Epidemierne I og III” regnes oftest for at være skrevet af Hippokrates selv, og ”Epidemierne II, IV og VI” for eventuelt at være af Hippokrates. ”Epidemierne V og VII” kan derimod dateres til efter Hippokrates’ død på grund af omtale af nogle krigshandlinger midt i det 4. årh. f.Kr., men de er skrevet af en […]

”Epidemierne I og III” som normalt tilskrives Hippokrates med en usikker datering til ca. 410 f.Kr., indeholder 42 sygehistorier hvoraf hele 25 ender med patientens død. Holdningen er ærlig og strengt videnskabelig, og formålet synes at være at studere vanskelige sygdomsforløb snarere end at fremhæve den pågældende læges mere eller mindre vellykkede behandlinger. Døden repræsenterer […]

Spørgsmålstegnet i overskriften skyldes at fidusen måske ikke er i god hippokratisk ånd. Her kommer den lille anvisning citeret fra det hippokratiske skrift ”Epidemierne VI”: ”Hvis patienten har ondt i øret, kan du sno en tot uld om fingeren, hælde varm olie på og så lægge ulden i håndfladen og holde den på hans øre, […]

De gamle grækere havde også epidemier, de kaldte dem bare noget andet. De kaldte dem pest (loimós). ”Iliaden” beskriver en pest under Trojas belejring, og tragedien ”Kong Ødipus” beskriver en pest i Theben. Også historieskriveren Thukydid bruger ordet loimós om pesten i Athen på Hippokrates’ tid. (I Athen har man udgravet vandrør af terrakotta fra […]

 Det medicinhistoriske museum ligger som en af de små oaser i Damaskus’ gamle bydel. Denne beliggenhed er museets største aktiv, idet rammerne udgøres af det gamle hospital Bimarstan Al-Nouri, bygget for Nureddin i midten af 1100-tallet. Museet åbnede i de smukt restaurerede bygninger i 1978. Vi blev venligt modtaget af Elham Mahfoud som er museets […]